Fortsæt til indhold

Microfiller blæser hvis det ikke vandes

Samfund

Citathistorie JP

Efter at have fået stoppet det voldsomme jordskred ved Nordic Waste står Randers Kommune nu med gigantiske mængder jord, der enten er ”parkeret” andre steder eller fortsat ligger ved det omstridte anlæg. Men hvad skal der ske med den jord, som ingen rigtig vil have?

For at bremse det jordskred, der truede med at begrave den lille landsby Ølst under et tykt lag mere eller mindre forurenet jord, har Randers Kommune kørt store mængder lettere forurenet jord til andre steder – mest til Tirstrup Lufthavn på Djursland, hvor kommunen har fået lov at opmagasinere en stor mængde jord.

Lige nu ligger der ved Tirstrup omkring 60.000 tons jord – svarende til ca. 1.500 lastbilfulde – hvoraf ca. halvdelen har et højt indhold af stoffet barium. Det stof er ikke umiddelbart farligt og findes naturligt i jorden ved Ølst. Men bariumkarbonat, der dannes af barium, kulstof og ilt, kan bruges som rottegift. Derfor kan man f.eks. ikke bare sende det retur til Nordic Waste.

Ifølge kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt fra Randers Kommune kan næste skridt i oprydningen derfor blive kostbar, ikke mindst når det handler om jorden, der er ”parkeret” ved Tirstrup.

En mulighed er at sende de 60.000 tons jord til Norge, hvor en del oprindeligt er kommet fra.

En anden mulighed er at bruge jorden som opfyldning i forbindelse med en udvidelse af Randers Havn.

En tredje mulighed er at sende jorden tilbage til Nordic Waste og den tidligere lergrav ved landsbyen Ølst.

Norge er dyrest

»Norge er en meget dyr mulighed, fordi det vil koste ca. 800 kr. pr. ton, så det håber jeg virkelig ikke på,« siger Jesper Kaas Schmidt.

»Den billigste mulighed er at bruge jorden på havnen i Randers, men det kræver, at vi kan få en miljøtilladelse til at bruge jorden her. I sidste ende er det dog noget, byrådet i Randers skal beslutte,« forklarer kommunaldirektøren.

Alene i 2022 og 2023 modtog Nordic Waste ca. 245.000 tons jord fra Bergen i Norge til en betaling, der skønnes at have ligget på mellem 130 og 180 kr. pr. ton. Det vil med andre ord blive en rigtig dårlig forretning for Randers Kommune, hvis jorden skal sende retur til Norge mod betaling på mellem fire og seks gange så meget, som nordmændene betalte for at aflevere den i Randers.

Der er også ca. 90.000 tons jord, der er skredet ud over Gammel Århusvej. Det skal Randers Kommune også beslutte, hvad der skal ske med. Skal det f.eks. køres tilbage til lergraven?

Et andet alvorligt problem er den ”mikrofiller”, der ligger placeret ved Nordic Waste. Mikrofiller er et restprodukt fra produktionen af cement, og det indeholder ifølge Randers Kommune ganske store mængder tungmetaller. Mikrofiller bruges typisk til at stabilisere støjvolde og bygninger og skulle i forbindelse med jordskreddet derfor være med til at bremse skreddet ved Ølst.

Det havde dog ikke den store virkning. Og nu er mikrofilleren blevet en alvorlig sundhedsmæssig udfordring, fortæller Jesper Kaas Schmidt.

»Lige nu kan vi slet ikke arbejde med mikrofilleren. Vi er i dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed og med Region Midtjylland, for vi kan ikke sætte vores folk til at arbejde med det, før der er styr på sundheden. Når mikrofilleren er våd, dannes en membran, som gør det stabilt, men når det bliver tørt og blæser, er der en sundhedsrisiko. Hvis det bliver meget tørt, må vi således vande det,« fortæller kommunaldirektøren.