Fortsæt til indhold

Hinnerup-virksomhed i spil som Årets Håndværker

Tømrerfirmaet Klitte og Jensen er blandt finalisterne som Årets Håndværker.

Samfund
sra

Det er en stolt og glad Finn Jensen, der har modtaget nyheden om, at Klitte og Jensen er kåret som finalist til Årets Håndværker i kategorien Tømrer med 50+ ansatte. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Vinderne af den eftertragtede pris findes i slutningen af april i Cirkusbygningen i København.

»Vi er naturligvis stolte over anerkendelsen, som er skabt via god kundeservice,« siger Finn Jensen.

Finalistplaceringen er baseret på de kundeanmeldelser, der gennem året er afgivet på anmeld-haandvaerker.dk. Klitte og Jensen er blandt landets bedst anmeldte håndværkere.

»Hver dag kæmper vi for at levere den bedste service til vores kunder. Vi er naturligvis glade og stolte for den anerkendelse, en finaleplads giver,« fortæller Finn Jensen.

Årligt anvender tusindvis af håndværksfirmaer anmeld-haandvaerker.dk til at hjælpe deres kunder med at vælge den rigtige håndværker. Hver kunde vurderer håndværkeren på fem paramete.

Der ses en tydelig positiv udvikling gennem årene, fortæller Peter Birkelund, der er medstifter af bygogbolig.dk, som står bag både anmeld-haandvaerker.dk og Årets Håndværker.

»Det er nu 13. gang awardshowet afvikles i Cirkusbygningen. Tilfredsheden er ekstrem høj. Igen i år er den det højeste nogensinde med hele 4,82 på karakterskala, der går optil 5.0,« siger Peter Birkelund og fortsætter:

»God kundeservice efterspørges af boligejere i hele landet og det er også det, håndværkerne der deltager i Årets Håndværker leverer.«

Finn Jensen fra Klitte og Jensen fortæller om firmaets forventninger:

»Vi er glade og stolte over vores kunders anmeldelser, som har været med til at gøre os til finalister for femte år i træk. Det bunder selvfølgelig også i vores ansattes arbejdsindsats, som er udover det sædvanlige. Vi ser frem til en fantastisk aften og håber selvfølgelig, at Klitte og Jensen kommer til at stå som vindere af prisen som Årets tømrer. Det bliver spændende at se, hvordan det falder ud.«