Fortsæt til indhold

Mias nye og større bryster blev et problem: »Jeg følte slet ikke de var en del af mig«

Antallet af brystforstørrende operationer er faldet markant de seneste 10 år. I dag skal man gerne se naturlig ud, men det betyder ikke, at man er det.

Samfund
Citathistorie: Kristeligt Dagblad

Som 19-årig gik Maria Christoffersen en del bh-størrelser op. Fra en C-skål til en F-skål. Der var bare et problem: Hun følte sig aldrig tilpas med de nye, større bryster.

»Jeg følte slet ikke, de var en del af mig,« siger hun, der senere fik fjernet implantaterne igen.

Og der lader til at være sket noget på brystforstørrelsesfronten. På de 10 år, der er gået fra 2012 til 2022, er antallet af årlige brystforstørrende operationer godt og vel halveret.

Konkret er det årlige antal faldet fra 1710 til 904, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Samtidig er antallet af operationer, hvor man fjerner eller udskifter brystimplantater, steget fra 908 til 1493 i samme årrække.

En bog om bryster

Mette Byriel-Thygesen er etnolog og museumsinspektør på Nationalmuseet med speciale i seksualitet, køn og ligestilling. Og så er hun i gang med en bog om brysternes kulturhistorie.

Hun fortæller, at der i de senere år er kommet et mere mangfoldigt syn på bryster.

»Bryster er ikke så tabuiserede som for 10 år siden, og det er blevet mere kulturelt udbredt, at de kan se ud på alle mulige måder,« siger hun.

Til gengæld har andre områder af kroppen end barmen har fået større fokus og overhalet silikonebrysterne i popularitet, fortæller Benedikte Thuesen, som er speciallæge i plastikkirurgi. Blandt andet er det såkaldte facelift er blevet populært.

Også blandt de brystforstørrende operationer, som Benedikte Thuesen trods alt stadigvæk laver, har hun hæftet sig ved en ændring.

»Det skal se naturligt ud, det er det allervigtigste,« siger hun.