Fortsæt til indhold

Når indeklimaet svigter på Hornslet Skole - falder Birdie død om

Hornslet Skole modtager donation af Birdie-indeklimafugle for at forbedre luftkvaliteten i klasseværelserne.

Samfund

Birdie, skaberen af de gule indeklimafugle, har taget et stort skridt i kampen mod dårligt indeklima på danske skoler ved at donere en række af deres såkaldte intelligente enheder til bl.a. Hornslet Skole.

Initiativet er en integreret del af Birdies landsdækkende kampagne, der har overskriften ’Køb 1 Birdie, doner 2 Birdie’. der sigter mod at skabe øget opmærksomhed omkring det stigende problem med dårlig luftkvalitet i danske klasseværelser.

Hornslet Skoleelever får fremover glæde af Birdies CO2-målere, der advarer om dårligt indeklima ved at ændre position, når CO2-niveauet overstiger 1000 ppm (parts per million) i mere end 10 minutter.

Birdie blev opmærksom på et alarmerende problem, da DTU (Danmarks Tekniske Universitet) og Realdania offentliggjorde en rapport i 2021, der afslørede, at hele 90 procent af danske folkeskoler lider under dårlig luftkvalitet.

Sundere læringsmiljø

Birdies CO2-målere imponerer ikke kun med deres funktionalitet, men er også lette at installere med et vægbeslag og en skrue.

Den gule fugl bliver en integreret del af Hornslet Skoles bestræbelser på at forbedre indeklimaet og skabe et sundere læringsmiljø for eleverne.

Hans Augustenborg, medstifter af Birdie, udtaler i en pressemeddelelse: »Vi er overvældede over responsen og ser frem til at se vores fugle flyve ind i klasseværelserne og forbedre luftkvaliteten for børnene på Hornslet Skole.«