Djurslands damer drukner i statistikken - men ikke i lokalsamfundet

Endnu en sæson af “Kærlighed hvor kragerne vender” er netop begyndt. Vi hører tit om dem - mændene i provinserne. Om lidt kommer en ny sæson af “Landmænd søger kærlighed”, og også her er det mændene, der er i overtal.

Kvinder skrider fra provinsen

Der findes mange artikler og undersøgelser, som ofte tegner et stereotypt billede af, at kvinderne søger mod café latte, kulturliv og videregående uddannelse, mens mændene bliver i provinsen hos deres traktor, landbrug og erhvervsuddannelse.

»Generelt drages kvinder af uddannelses- og kulturtilbud, og mændene er tilbøjelige til at tage erhvervsuddannelser,« siger Kenneth Reinicke, der er kønsforsker og lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC.

Det er hovedsageligt jyske kommuner, herunder Norddjurs, som er på top-ti-listen over de mest kvindefattige kommuner, viser en artikel, som DI Business har lavet i 2023.

Der er 25 procent flere mænd end kvinder i alderen 20-29 i Norddjurs Kommune, og i Syddjurs Kommune er tallet 20 procent, viser Danmarks Statistik.

Det mandlige overtal skyldes flere ting:

»Kvinderne forlader provinsen til fordel for storbyen, men også at der på Djursland er mandlig udenlandsk arbejdskraft,« siger Pia Heike Johansen, der er lektor ved Center for Landdistriktsforskning. Hun tilføjer, at den udenlandske arbejdskraft er en nuance, der ofte overses.

Der findes også damer på Djursland

Kigger man nærmere på befolkningstallet, opdager man, at der ifølge tal fra Danmarks Statistik er 2.906 kvinder i alderen 20-29 år i kommunerne Nord- og Syddjurs. Der findes altså damer på Djursland - men der findes ikke meget viden om dem.

Anna Kaysen og Freja Asta Kjeldsen er to kvinder, der har tilvalgt provinslivet og trodser derfor statistikkerne. Men viden om provinskvinden er generelt mangelfuld. Kenneth Reinicke har ikke beskæftiget sig med de kvinder, der tilvælger provinsen, og han kan heller ikke svare på, hvorfor de ikke er blevet undersøgt:

»Det er interessant, at man ikke har beskæftiget sig med de kvinder, der er blevet i provinsen,« siger han.

Pia Heike Johansen er enig og har heller ikke et svar på, hvorfor provinskvinderne ikke er repræsenteret i medierne.

Storbykvinderne og provinsmændene er altså nøje undersøgt og analyseret. Det efterlader imidlertid spørgsmålet om, hvem provinskvinderne på Djursland er, hvad der driver dem, og hvorfor de bliver på Djursland.

Miljøskadet hjemmefra

Freja Asta Kjeldsen er 17 år og er i lære som rustfast klejnsmed hos virksomheden Baader Food Systems, der ligger i Gjesing.

Hun bor en kilometer fra arbejdspladsen. Det vil hun blive ved med indtil 2027, hvor hun er færdigudlært. Herefter vil hun gerne arbejde i USA eller Canada i et par år, men hun ville ikke kunne bo langt væk fra sin familie permanent.

Familien er så essentiel for Freja Asta Kjeldsen, at hun også er trukket i samme arbejdsuniform som sine forældre. Begge forældre er nemlig uddannet smede. Da Frejas mor var højgravid med hende, arbejdede hun på Baader, og her har faderen også haft arbejdsplads.

»Jeg er miljøskadet hjemmefra,« griner hun.

Når Freja Asta Kjeldsen ikke er på Baader, bruger hun meget tid med sin vennegruppe.

»Jeg har snakket med mine veninder om at flytte sammen, men vi vil ikke bo uden for Djursland, heller ikke uden for Norddjurs Kommune og ikke engang på den anden side af Auning. Hele vores liv er her,« siger hun.

Fodbold og fællesskab

Onsdag aften bruger Freja på fodboldbanen i Allingåbro. Her har hun været med til at opstarte et kvindehold. Fredag aften sidder hun ofte på Den Sjove Bodega i Ørsted. Det er ikke kun et sted med øl og god stemning - bodegaen danner også rammerne for at kunne mødes på tværs af alder og køn. Her møder Freja både Baader-kollegaer, jævnaldrende og familiemedlemmer.

»En ældre dame, der hedder Gitte, kom hen til os på værtshuset og kommenterede på min venindes hår, fordi hun havde fået det krøllet den aften. Dét kan man kun, når man er så lokale og sociale, som vi er i de små landsbyer,« siger Freja Asta Kjeldsen.

Skaber, finder på, drømmer

I et hvidt hus ved siden af en automekaniker i Gjerrild bor 29-årige Anna Kaysen, der er uddannet social- og specialpædagog, sammen med sin veninde. De er begge hjemvendt til Djursland efter flere år i Aarhus.

Anna Kaysens far blev syg i 2017, og tre år efter vendte hun hjem til Gjerrild for at sige farvel til ham, men hun har altid vidst, at hun en dag skulle bosætte sig i sin barndomsby og skabe sin egen familie.

I byen er der et stort foreningsliv, der blandt andet byder på festivaler, fredagsbarer og fællesspisninger. Det får Anna Kaysen til at føle, at hun er en del af noget.

»Jeg kan være med til at skabe, arrangere, finde på og drømme stort,« siger hun.

Da Anna Kaysen flyttede tilbage til Gjerrild og skulle finde et sted, hvor hun kunne bo, spurgte hun de lokale på Facebook. Der gik ikke længe, før mange delte opslaget og taggede folk, der kunne hjælpe. Det væltede efterfølgende ind med “velkommen tilbage”-beskeder.

Hun har også lært Gjerrilds indbyggere at kende på en anden måde, end hvad hun har været vant til i storbyen.

»Her er jeg for eksempel blevet venner med en 45-årig gårdmedarbejder, som er sindssyg fed at drikke rødvin og tale om musik med. Det var ikke sket, hvis jeg boede i Aarhus,« siger Anna Kaysen.

I Gjerrild er de en broget flok, og det har en kæmpe værdi for Anna, men hun tager også fra Djursland. Hun har omgangskredse i både Aarhus og København, hvor hun tilbringer mange weekender.

»Jeg kan ikke få begge ting, men vælger at balancere det,« siger hun, men er ikke i tvivl om sit tilhørsforhold til Djursland:

»Det er hjem. Det er her jeg hører til,« siger Anna Kaysen.

Damerne hører til på Djursland

Det kan godt være, at damerne på Djursland drukner i statistikkerne, men de drukner ikke i lokalsamfundet.

Dog føler Anna Kaysen sig ikke repræsenteret i medierne.

»Jeg kan godt føle mig som et atypisk tilfælde, selvom jeg ikke tror, at jeg er det. Men det er nok fordi, at der sjældent er fokus på de kvinder, som vælger at blive på Djursland,« siger hun og understreger, at hun bor i by med mange seje kvinder.

Uanset om man er i Gjesing eller Gjerrild, samler lokalsamfundet folk på tværs af køn og generationer - også de unge kvinder.

De to kvinder er særligt enige om én ting: De hører til på Djursland.