Fortsæt til indhold

Sejlerskolen åbner for nye og gamle elever

Grenaa Sejlklub vil igen i år tilbyde undervisning til dig, der gerne vil lære at sejle.

Samfund
sra

Med forårets komme stiger udetrangen og Kattegat begynder at lokke med oplevelser, der ikke kræver en overlevelsesdragt.

En tur på havet i egen båd er fantastisk, men det kan også lyde faretruende at begive sig ud på det store vand. Grenaa Sejlklub vil derfor igen i år tilbyde undervisning, hvor erfarne sejlere vejleder og underviser landkrabber, der gerne vil på vandet. Det skriver sejlklubben i en pressemeddelelse.

Det kan være for dig, der allerede har besluttet dig at købe en båd, som du gerne vil lære at sejle, og for dig, der har overvejet sejlerlivet, men gerne vil se det an, inden du tager springet.

Sejlerskolen er en indgang til dig, der gerne vil sejle, men ikke har mulighed eller lyst til at være bådejer nu og her.

Første sejltur bliver mandag 29. april.

Er det noget, du har lyst til at høre mere om, kan du kontakte underviser Rasmus Amtkjær på telefon 41 27 01 01 eller mail magnussenior@gmail.com.

Du kan også læse mere om sejlerskolen på grenaasejlklub.dk.