12-årige Ygdrasil er næstbedste junioravler i Danmark
Ygdrasil fik sin første kanin som fem-årig og har nu en hobby med kæl, sport og masser af gode oplevelser.
12-årige Ygdrasil fik sin første kanin, da hun var fem år, en Hvid Land, som hun så på en udstilling. Vanilia, som den hed, blev kælet og nusset efter alle kunstens regler, men det blev ikke ved den ene kælekanin. I dag har Ygdrasil tre hunner, to hanner og syv unger, diverse udendørs græsningsbure, og en hel væg med diplomer fra udstillinger, avisudklip og omtaler i fagblade. Undervejs er der både blevet slagtet kaniner til mad og solgt til avl.
I slutningen af april åbner hun Stald Ygdrasil, som hun og hendes mor Anette Grøn Christensen har indrettet med nye store bure i familiens tidligere lagerhal på Kirkepolden 24 i Gjerrild. Åbningen markeres med besøg af familie og venner samt medlemmer af Dansk Kaninavlerforening, og der serveres smagsprøver af kaninretter samt kaffe og kage.
Kæl og sport
Ygdrasil har fundet en skøn hobby, der både indeholder kæl og sport.
»Kaninerne er søde, og slikker mig og siger små lyde, når jeg holder dem. Og det er sjovt at udstille dem og præsentere dem og hyggeligt at møde andre kaninavlere.«
Kaninerne har hver deres personlighed. For eksempel er Bianca en meget bestemt dame, der insisterer på at Ygdrasil skal lægge sit hoved ind til den. Om nødvendigt kradser hun, indtil hun får sin vilje.
At være kaninavler kan dog også være en barsk affære. Det var for eksempel skrækkeligt, den dag to hunde løb ind i haven og dræbte de to hanner, Hvidglims og Bianco, der var på græs i deres løbegård.
Med nye store græsningsbure skulle kaninerne være i sikkerhed, selv hvis andre hunde skulle forvilde sig ind på matriklen.
Avler og udstiller
Vanilia fik selskab af hannen Hvidglims i 2019, og med det første kuld unger begyndte Ygdrasil nu at avle og udstille. I 2019 fik hun en opmuntringspræmie men opnåede ikke en placering. I 2020 blev det til to ærespræmier, og de to følgende år kastede også flere diplomer af sig.
I 2022 tog det fart, da hun i forbindelse med en skolestil skrev om sit idol, den kendte kaninavler Svend Møller. Hun mødte ham og fik en af hans kaniner, Kamisha, og allerede sidste år opnåede hun en placering som nummer 7 i lokalforeningen i Kolind, nummer 48 på landsplan og titlen som den næstbedste junioravler i Danmark.
Næste år pensioneres Kamisha som avlshun, og hun kan se frem til et otium med masser af kælen. Stella, en af Kamishas unger, bliver ny avlshun.
Ingen navne til slagtedyrene
I tidens løb er nogle unger som nævnt solgt som avlsdyr, mens andre slagtes som kød til husholdningen. Hverken Ygdrasil eller hendes mor synes det er svært at spise kaninerne.
»Nej, det har jeg det ok med. Jeg ser dem ikke som kælekaniner, og de har haft et godt liv og smager godt,« siger Ygdrasil.
Hun undlader dog at navngive de kaniner, der skal slagtes. Hvem det er, afgøres efter hvem der klarer sig godt på udstillinger.
Anette Grøn Christensen peger på, at der også er en grad af bæredygtighed i kaninavlen.
»Vi spiser meget vegetarmad og lidt kød og fisk her i huset. Jeg synes, det er trist som landbrugsdyr bliver behandlet, men med kaninerne er det rart at vide, hvordan de har haft det. Samtidig spiser de kun det, som mennesker ikke spiser, det vil sige græs og ikke korn. Og de prutter ikke,« siger hun og tilføjer:
»Der er ingen transport. De fødes her, vokser op her og slagtes her.«
Anette Grøn Christensen og Ygdrasil vil gerne inspirere andre til kaninavl.
»Det er ikke blot det at have et vidunderligt kæledyr, men også det at avle sunde og fine dyr, og som bonus gøre en lille forskel for klimaet.«