Fortsæt til indhold

I Harald Blåtands fodspor til Jelling og Ravning Broen

Udflugt 3. maj med Ældre Sagen Rønde.

Samfund
gs

Nu følger anden del af historien om vikingerne og Harald Blåtand. Det sker 3. maj på udflugten til Ravning Broen og Jelling med Ældre Sagen Rønde. Turen byder på foredrag om blandt andet Jelling Monumenterne, men der bliver også tid på egen hånd. På hjemvejen besøges Den Genfundne Bro.

Ravning Broen over Vejle Ådal er bygget i vikingetiden omkring år 980 under Harald Blåtand. Måske var formålet med broen at kunne få tropper hurtigt på tværs af ådalen, eller måske skulle den bruges som handelsvej over det sumpede område.

Der er mulighed for at se en lille udstilling om Ravning Broen.

Første del af historien om vikingerne var foredrag med Hother Hennings, som blandt andet fortalte om Vikingernes Østjylland, Thorsager som Djurslands største by og Store Bavnehøj.

Der er som sædvanlig god forplejning på turen blandt andet en 2-retters middag på Jelling Kro, lyder det i en pressemeddelelse fra arrangørerne.