43-årig mand anholdt efter større politiaktion
Den 43-årige mand er sigtet for at have overtrådt våbenloven.
Østjyllands Politi har torsdag omkring klokken 12 ophævet de afspærringer, der tidligere i dag blev sat op på Langenæs Allè i Aarhus C.
Det skriver politiet på X.
Den første melding lød, at flere patruljer var på stedet for at undersøge et »mistænkeligt forhold,« og at en 43-årig mand var anholdt.
Den 43-årige mand, der bor i området, er blevet sigtet for at have overtrådt våbenloven, oplyser politiet nu.
På X skriver Østjyllands Politi kort før klokken 12, at politiet er færdige på Langenæs Allè.
Avisen har kontaktet Østjyllands Politi, der på nuværende ikke har yderligere kommentarer.
Langenæs Allé i Aarhus er en gade beliggende mellem Søndre Ringgade og banegraven ved den østjyske længdebane.