Fortsæt til indhold

Lokale erhvervsdrivende har støttet ny multibane

Æblehavens boldbane trængte til et ansigtsløft, og det har den fået takket være økonomisk hjælp.

Samfund
sra

Boldbanen ved den integrerede institution Æblehaven i Ebeltoft var efterhånden blevet meget slidt. Det er dog dyrt at reetablere sådan en, skriver Ebeltoft Børnehus, som Æblehaven er en del af, i en pressemeddelelse.

Ebeltoft Børnehus henvendte sig derfor itil lokale håndværkere og forretningsindehavere i samarbejde med virksomheden Aktivfrikvarter, der netop arbejder med at etablere multibaner ved skoler og institutioner via sponsorater fra lokale erhvervsdrivende.

Æblehaven har derfor nu fået en ny multibane takket været den økonomiske håndsrækning, der muliggjorde indkøb af banens elementer. Ebeltoft Børnehus har selv stået for at etablere ny bund og for opsætningen af banen, der kan bruges ikke kun af institutionens børn, men også af byens beboere, når institutionen har lukket.

Ebeltoft Børnehus er friluftcertificeret og har fokus på sprog, relation og bevægelse, og børnehuset ser frem til mange glade, aktive timer på den nye multibane.