Fortsæt til indhold

Ny GymManager hos PureGym

Fitnesscentret og Celina Frederiksen inviterer til åbent hus 6.-12. maj.

Samfund
gs

Celina Frederiksen er ny GymManager i PureGym Skanderborg.

»Med en passion for fitness og et dedikeret fokus på at skabe et inkluderende og indbydende miljø, bringer Celina Frederiksen en energisk tilgang og innovative ideer til centret i Skanderborg,« fortæller fitnesscentret i en pressemeddelelse.

Derfor inviterer Celina Frederiksen også til åbent hus 6.-12. maj. Her kan man gratis se centeret, opleve smagsprøver, få målt fedtprocent, muskelmasse med videre og få en gratis træning alene eller på et af holdene.

Celina Frederiksens værdier omfatter en overbevisning om, at der skal være plads til alle i fitnessverdenen.

»Jeg vil skabe de bedste rammer for, at alle medlemmer føler sig velkomne og har muligheden for et støttede og motiverede fællesskab,« fortæller hun i pressemeddelelsen, hvor hun også fortæller, at hun prioriterer et rent og sikkert træningsmiljø med medlemmernes trivsel i centrum. Hendes mål er at skabe en atmosfære, hvor medlemmer kan træne med ro i sindet og fokusere på deres træning uden bekymring.

Sideløbende med sin tiltrædelse er Celina Frederiksen allerede i fuld gang med at forbedre centrets faciliteter og services. Hun har allerede rykket lidt rundt i centeret samt planlagt en relancering af holdplanen den 1. maj.

»Jeg er begejstret for at være en del af PureGym i Skanderborg og ser frem til at arbejde sammen med vores fantastiske team og medlemmer,« udtaler Celina Frederiksen og hun tilføjer:

»Min mission er at skabe et træningsmiljø, hvor alle føler sig velkomne, sikre og inspirerede til at opnå deres fitnessmål.«