Kristendemokrater slår sig sammen
Max Munch, KD Randers, er valgt til formand.
Kristendemokraterne stiftede på generalforsamlingen i marts en fælles kommuneforening for fire kommuner: Norddjurs, Syddjurs, Favrskov og Randers. Det fremgår af en pressemeddelelse fra partiet, der fortsætter:
Efter en kort orientering fra Max Munch KD Randers og Sven-Erik Jørgensen KD Favrskov, om baggrunden for fællesforeningen, blev følgende bestyrelse valgt: Jensa Ottosdóttir, Randers, Nils-Erik Mulvad, Kristrup, Flemming Østergaard, Fårup, Sven-Erik Jørgensen, Favrskov, Søren Hvas, Ø. Bjerregrav og Max Munch, Assentoft.
Mandag 29. april blev der afholdt konstituerende møde, hvor Max Munch blev valgt til formand, Jensa Ottosdottir blev næstformand, Nils-Erik Mulvad blev sekretær. Kasserer er Søren Dahl Andersen Jebjerg.
Kristendemokraterne er i gang med indsamling af vælgererklæringer, for at være klar til næste folketingsvalg. Derudover arbejdes med opstilling af kandidater til kommunal- og regionsvalg i 2025. Marianne Karlsmose er idenne periode er valgt for KD i Region Midtjylland.