Ny ejer til Kalø Gods? Økologisk Landbrugsskole overvejer køb af bygninger

Når Naturstyrelsen i løbet af de næste måneder overdrager bygningerne på Kalø Gods til Freja Ejendomme, statens ejendomsselskab, med salg for øje, kan det meget vel tænkes, at Kaløs Økologiske Landbrugsskole vil lægge billet ind som køber.

Det afslørede Gunnar Sørensen, bestyrelsesformand for Viden Djurs, på borgermødet på netop Kalø fredag 26. april, hvor forslaget til fredning af Kalø Skovgods fra Danmarks Naturfredningsforenings blev endevendt.

Kalø Økologisk Landbrugsskole fusionerede med Viden Djurs i 2014.

Fusionen betød, at Viden Djurs overtog Landbrugsskolens aktiver og passiver og ansvaret for driften.

Navnet blev fastholdt, og Kalø Økologisk Landbrugsskole kom til at høre under den hat af Viden Djurs, der hedder ’VID Erhvervsuddannelser’.

Undervisningsarealer

»Vi kunne godt have interesse i bygningerne, så de bliver en del af Kalø Økologisk Landbrugsskole,« lod Gunnar Sørensen forstå.

Hvis det ender med at blive en realitet, så vil Kalø Økologisk Landbrugsskole have interesse i at leje mindre landbrugsarealer af Naturstyrelsen på området.

»Men det kan jeg forstå ikke bliver muligt, hvis fredningsforslaget bliver vedtaget,« lød det fra Gunnar Sørensen.

Underforstået, hvis muligheden ikke er der, vil det være en forhindring for Kalø Økologisk Landbrugsskole i tilfælde af køb.

Opbakning fra partifælle

Gunnar Sørensen, tidligere V-byrådsmedlem, fik opbakning fra sin partifælle, nuværende byrådsmedlem Jørgen Ivar Mikkelsen, der tidligere har appelleret til forhenværende miljøminister Lea Wermelin (A) - i øvrigt sammen med SFs Kim Lykke Jensen - til at arbejde for bevarelsen af den værdifulde landbrugsjord på Kalø Gods. Ifølge Jørgen Ivar Mikkelsen et af Djurslands mest produktive landbrugsområder.

Det slog han til lyd for igen på borgermødet, hvor han fuldt ud anerkendte behovet for at skabe sammenhængende naturområder, men at det er mere hensigtsmæssigt at benytte næringsfattige eller lavbundsarealer til dette formål, fordi disse områder har et langt større potentiale for natur- og miljøbeskyttelse sammenlignet med den frugtbare jord på Kalø.

»Det vil intensivere indsatsen for, at vi gør noget for at fremme biodiversitet og beskytte drikkevandet,« argumenterede Jørgen Ivar Mikkelsen.

Han henviste til, at man i Syddjurs har afsat ressourcer til multifunktionel jordfordeling og stræber efter at finde bæredygtige løsninger for både natur og landbrug.

Vil den fulde løsning

Danmarks Naturfredningsforening lægger i fredningsforslaget op til, at al den landbrugsjord i området, som i dag er opdyrket, udlægges til natur med øget biodiversitet som formål.

Fredningsleder Birgitte Bang Ingrisch, Danmarks Naturfredningsforening, fastholdt, at de over 800 hektar, som alle er ejet af Naturstyrelsen, og hvoraf halvdelen i dag er opdyrket, fremover skal udvikles som natur uden oppløjning, gødning og pesticider.

»Helt i tråd med Klimarådets nylige anbefaling af, at landbrugsarealet bør reduceres med 30%,« lød det Birgitte Bang Ingrisch.

Formand for Fredningsnævnet, Retspræsident Martin Møller-Heuer, opfordrede til, at Gunnar Sørensen m.fl. skrev et høringssvar til Fredningsnævnet med en præcis beskrivelse, hvad man vil bruge et jordstykke til, og hvor stort et areal, der er nødvendigt.

»Så vil vil vi lade det indgå i vores samlede vurdering af fredningsforslaget,« lovede Martin Møller-Heuer.