Vild med maskiner? Besøg Kni Maskinstation
Jens Hansen fortæller om den alsidige maskinstation med eget planteavlsbrug.
Kom med når Udvalget for Planter og Natur i Djursland Landboforening inviterer til bedriftsbesøg på Kni Maskinstation. Her vil indehaver Jens Hansen fortælle om en alsidig maskinstation, som i det daglige har mange forskellige gøremål ved siden af eget planteavlsbrug på ca. 600 ha, hvor der er særligt stort fokus på kartofler og grovfoder.
Bedriftsbesøget finder sted tirsdag 28. maj kl. 19.30. Vi mødes på Knigaardsvej 1, 8586 Ørum Djurs, og på aftenen deltager blandt andet chef for Planteavl Carsten Kløcher.
Dette bedriftsbesøg er en del af et IPM-projekt, der støttes af EU-midler, og som skal sætte fokus på IPM-strategierne, der mindsker brugen af pesticider i markdriften.
Besøget er gratis, og alle interesserede er velkomne. Der kræves ingen tilmelding til arrangementet.