Fortsæt til indhold

Grenaa Løbet klar til endnu en omgang

GMLK - Grenaa Motionsløbeklub - arrangerer for 43. gang det traditionsrige Grenaa Løbet lørdag den 1. juni.

Samfund
sica

»I en verden, der fremstår kaotisk, usikker og foranderlig, er det godt, at noget vedvarende består og det gør Grenaa Løbet. I år er det nemlig 43. gang, at vi løber i Grenaa.«

Sådan skriver Grenaa Motionsløbeklub forud for dette års udgave af Grenaa Løbet. Det afvikles lørdag 1. juni.

Arrangørerne har registreret løbefeber for tiden, og store løbearrangementer bliver hurtigt udsolgt.

Det er også håbet for Grenaa Løbet, som sidste år passerede et deltagerantal på 300 løbere,

»I år forventer vi endnu flere - der er melding om løbere fra Århus og Bloddonorerne i Grenaa har deres egen tilmelding til Grenaa Løbet,« lydet det fra løbeklubben

Fællesskab, natur og sundhed

Grenaa Løbet starter kl. 13.00 fra Grenaa Idrætscenter, hvor der er opvarmning og stemning med musik og borde/bænke.

Der gås og løbes i plantagen på de gode opmærkede stier - og efter gå og løb er der vand og frugt.

Der er hold for walk: 5 km. og 10 km. - og løb på de samme distancer - og halvmaraton og desuden børneløb med sjove opgaver og forhindringer.

Tilmelding kan ske på klubbens hjemmeside.