Fortsætter som hovedsponsor
gs
Sparekassen Danmark, der de to foregående år har været hovedsponsor for Stafet For Livet Randers, fortsætter to år mere. Den flerårige aftale skaber blandt andet en ro i styregruppen til at sætte større fokus på andre dele af arrangementet de næste år.
Sparekassen Danmark stiller i år op med et hold, og der lægges op til at både afdelingen for private og erhvervskunder kan deltage sammen med familie.
Stafet For Livet Randers finder sted 8. og 9. juni på Langvang Idrætscenter. Stafet For Livet Randers er en mindre festival for store og små. Der er hele lørdag planlagt aktiviteter målrettet børn. Og ud på aftenen er der lagt op til god musik fra forskellige artister og god mad på pladsen.