Grevinde Alexandra skifter navn: Det hedder hun nu
Hun har været en tur forbi numerologen.
Grevinde Alexandra har været til numerolog - og har fået nyt navn.
Det skriver Se og Hør.
Det betyder, at hun nu ikke længere hedder Christina til mellemnavn - men i stedet Emiliah.
Ifølge ugebladet står grevinden da nu også opført i Folkeregistret som Alexandra Emiliah.
Over for TV 2 bekræfter Alexandras presserådgiver også navneændringen uden at oplyse årsagen, skriver Ritzau.
Men det nye navn skal ifølge teorien om numerologi gøre grevindens liv bedre.
Numerologer vejleder andre på baggrund af en idé om, at tal har en særlig indflydelse på menneskers liv.
Det er ikke første gang, at den 59-årige grevinde skifter navn. Da hun i 1995 blev gift med prins Joachim fik hun fjernet sit efternavn Manley, skriver Ritzau videre.
Grevinden er 59 år gammel og var gift med prins Joachim i 10 år.
Sammen har de sønnerne, greverne, Nikolai og Felix.