Fortsæt til indhold

Kan du tage det bedste billede af Storkeengen?

25. juni indvier Vandmiljø Randers og Randers Kommune officielt det nye klimatilpasnings- og naturområde Storkeengen.

Samfund
sra

Vandmiljø Randers markerer åbningen af Storkeengen 25. juni med en fotokonkurrence, hvor alle er velkomne til at deltage, skriver Vandmiljø Randers i en pressemeddelelse.

Præmien til vinderen er et print på lærred i stort format af vinderfotoet samt et årskort til Randers Regnskov. Der vil ligeledes være præmier til nummer to og tre.

Det eneste krav til motivet er, at fotoet skal være taget i Storkeengen. Derudover er det kun fantasien, der sætter grænser - så vis dit mest stemningsfulde, hyggeligste, sjoveste, naturskønne eller dramatiske øjeblik i Storkeengen.

Sidste frist for at indsende foto er mandag 10. juni. Derefter vil en jury nominere fem finalister blandt alle indsendte fotos.

De fem finalister vil blive præsenteret i forbindelse med åbningen af Storkeengen 25. juni, hvor alle har mulighed for at stemme på deres favorit, hvorefter vinderen samt nummer to og tre offentliggøres.

På Vandmiljø Randers’ hjemmeside og facebookside vil du desuden kunne se de fem finalister samt vinderne.