Vild weekend - for to: Hver har fået en million
Weekenden har været ekstra god for to personer fra Aarhus-området.
PRM / Ualmindelig weekend for Danske Spil: Kun fire nye millionærer
Fire danskere kan glæde sig over nye titler som millionærer takket være Lotto og Eurojackpot – men ingen vandt førstepræmien, så nu er der 750 millioner i Eurojackpots førstepræmie.
To af de heldige vindere kommer fra Aarhus-området
Det oplyser Danske Spil i en pressemeddelelse.
Selv når der ikke er nogen, der vinder i Danske Spils lotterier, så er der alligevel nogen, der vinder: I weekenden var der ingen, der ramte førstepræmierne i hverken Lotto eller Eurojackpot, men begge steder var der alligevel to danskere – fire i alt – der blev millionærer.
I Eurojackpot fik de to heldige danskere ram på hver sin andenpræmie, og det gav dem hver især 1.027.971 kroner.
Den ene kunde, som har spillet med via mobilen, kommer fra Aarhus-området.
Den anden kunde har vundet via en kupon, der er købt hos Letkøb i Serritslev i Vendsyssel.
Endnu to millionærer
Lørdag aften var der to heldige danskere, der hver vandt en million via Lottos ekstratrækning Millionærchancen.
Den første havde spillet med via en kupon købt i Nærbutikken på Gl. Vardevej ved Esbjerg – og vedkommende vandt udover millionen også 70 kroner for en række med fire rigtige.
Den anden nyslåede millionær, der også kommer fra Aarhus-området har spillet med via nettet.
»Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne,« står der i pressemeddelelsen.