Nye skræmmende tal om børns madvaner: »Det er helt galt«

Hver tredje unge i alderen 11-15 år har indenfor de seneste tre dage sagt nej tak til frokosten.

Det fremgår af helt nye tal fra Arla Fondens årlige Børn, Unge og Mad-rapport, hvor godt 700 børn og unge er blevet spurgt ind til deres madvaner. Her fremgår det, at de traditionelle hovedmåltider er under pres.

Sådan skriver Arla Fonden i en pressemeddelelse.

»Det er et voldsomt antal unge, der ikke spiser frokost. Det er alt for mange,« siger direktør for Arla Fonden Sanne Vinther, der arbejder for at skabe madglæde og bæredygtige madvaner til den næste generation.

Aftensmaden ryger også

Natasha Selberg er enig. Hun er ernæringsfaglig chefkonsulent hos Hjerteforeningen og har særligt fokus på, hvordan vi beskytter børn og unge over for et usundt madmiljø.

»Det er virkelig et højt tal. Hold da op. Det ser ud til at udviklingen går den helt forkerte vej, når vi sammenligner med tidligere undersøgelser,« siger hun.

Men flugten fra frokosten står ikke alene. Arla Fonden har også spurgt, hvor mange unge der de seneste tre dage ikke har spist aftensmad. Her svarer 15 procent af de unge, at de ikke har spist aftensmad mindst én af dagene. Det svarer til knapt hvert sjette barn.

Ifølge Natasha Selberg peger tallene på, at den traditionelle måltidsstruktur med tre hovedmåltider er i opbrud.

»Vi er på vej mod en kultur, hvor der er mere fokus på snacking end reelle måltider. Det er børn helt ned til 11-års-alderen, der i stigende grad spiser slik, kage, sodavand, pizza og pommes frites i stedet i løbet af dagen,« siger Natasha Selberg.

Det giver flere næringsfattige måltider med potentielt færre grøntsager, mindre fuldkorn og mere fedt, salt og sukker.

»Hvis udviklingen fortsætter, kommer alt det gode og nærende som rugbrød og grøntsager til at mangle, fordi det primært bliver spist til hovedmåltiderne og sjældnere som snacks. Det er helt galt,« siger Sanne Vinther.

Snacks æder sulten

55 procent af de unge, der har sprunget et aftensmåltid over, svarer, at det er manglende sult, der er årsagen. Det er dermed klart den årsag, som flest har angivet. Og når de unge ikke er sultne, hænger det muligvis sammen med, at de spiser en massiv mængde mellemmåltider. Af rapporten fremgår, at en stor del af dagens madindtag er kiks, pizza, boller, chips, gulerødder, yoghurt, pølsehorn og lignende.

31 procent af danske børn spiser ifølge rapporten mindst tre mellemmåltider om dagen. Det svarer til, at hvert tredje barn spiser tre gange uden for de tre hovedmåltider. Knapt hvert tiende barn er oppe på mindst fem gange ekstra spisning dagligt. To tredjedele af danske børn og unge spiser mindst to gange uden for hovedmåltiderne hver dag.

»Jeg vidste godt, at unge ofte snacker og nogle gange flere gange på en dag. Men det er alligevel meget overraskende at se omfanget,« siger Sanne Vinther.

For hende er der ikke nogen tvivl om, at når sunde og raske børn ikke er sultne ved aftensmadstid, så tyder det på, at mellemmåltiderne skubber til hovedmåltiderne.

Ernæringsfaglig chefkonsulent hos Hjerteforeningen Natasha Selberg genkender tendensen.

»Et regelmæssigt måltidsmønster er med til at sikre, at børnene lettere undgår hyppig snacking. Hvis de går og småspiser hele dagen, så når den naturlige sult aldrig at indfinde sig. Det bliver en ond cirkel, hvor de hurtigere, kalorierige og næringsfattige snacks overtager sundere måltider,« siger hun.

Større fokus på snacks

Sanne Vinther ønsker på baggrund af tallene, at der bliver sat et langt større fokus på mellemmåltidernes rolle i børnenes hverdag.

»Det er på tide, at både skoler, forældre, interesseorganisationer og politikere vågner op, for det her kommer til at få betydning langt ind i voksenlivet for de unge,« siger direktør for Arla Fonden Sanne Vinther og fortsætter:

»Vi skal hjælpe med sunde vaner. Når de udfordres, må vi forsøge at påvirke de unge i en bedre retning, så de tager sunde vaner ned sig ind i voksenlivet.«

Natasha Selberg bakker op.

»Vi har i højere grad adgang til de hurtige løsninger, som vi lige kan fange i butikken rundt om hjørnet. De usunde fødevarer fylder generelt meget i børn og unges madmiljø,« siger hun.

Tal fra Den Nationale Sundhedsprofil 2021 viser, at 52,6 procent af den voksne befolkning i Danmark er overvægtige. For børn og unge gælder det mellem 10 og 25 procent af alle mellem 4 og 18 år.

»Hvis udviklingen fortsætter som nu, så vil det tal potentielt stige stejlt fremover,« afslutter Natasha Selberg.

Rapporten, som tallene i artiklen bygger på, kan læses her: bornungeogmad.dk