Unge håndværkstalenter blev fejret
»Vi er samlet her i dag for at fejre jer, der med flid og dygtighed har gjort jer ekstra bemærket ved jeres svendeprøver og eksamener. Jeg er en kæmpe stor beundrer af mennesker, der kan løse praktiske opgaver af en høj kvalitet,« fortalte folketingsmedlemmet Malte Larsen i hans tale til en masse stolte legatmodtagere og deres familier, skriver Tradium i en pressemeddelelse.
Talen fandt sted torsdag 30. maj, hvor håndværkstalenter modtog legater i Helligåndshuset i Randers. Det er en tradition, som ikke kun hylder de fagligt dygtige elever, men også de, der har været gode kammerater, gjort en ekstra indsats og meget andet.
»På vegne af dagens legatmodtagere vil jeg gerne sige tak. Det gør os virkelig stolte og glade. Vores skole og praktiksteder er der, vi udvikler os og vores talenter hver dag. Men talent er ikke nok. Det kræver også hårdt arbejde, og i dag giver os ekstra lyst og energi til at blive endnu bedre til vores fag,« fortalte frisørelev Anne Kirk Kjeldsen, der holdt takketalen på vegne af alle legatmodtagerne.