Haveholdet på Det Grønne Museum har vendt klimaudfordringen til en vindersag

2023 var lidt af et mareridtsår for de, der ynder at bruge tiden med hænderne solidt plantet i muldjord, mens de forsøger at få grøntsager, planter og krydderurter til at skyde frem.

Således også i Landbrugsbotanisk Have ved Det Grønne Museum. Som alle andre steder var foråret præget af kulde, i den første del af sommeren ramte tørken, og derefter forløb resten af sommeren i den diametralt modsatte grøft med vand i stride strømme.

Det gav store udfordringer med at gøre haven præsentabel og ikke mindst brugbar, fortæller gartner Anette Gubi Frederiksen.

»Der var så meget regn og generelt dårligt vejr, at vi ikke kunne komme ud og gøre noget i haverne. Det betød, at vi plantede ud meget senere end normalt kæmpede en hård kamp for at få haven til at stå flot. Det er jo en demonstrationshave, og det vil vi gerne leve op til, men det følte vi simpelthen ikke, vi kunne,« husker Anette Gubi Frederiksen.

Uundgåelige tiltag

Hun er ikke i tvivl om, at forholdene sidste år er et resultat af klimaforandringer. Derfor er vinteren brugt på at søge inspiration til at imødekomme fremtidens vejrlig og sikre, at haven også fremover kan fremvise de historiske urter, frugter, grøntsager og planter.

I år er der arbejdet intenst med permakultur i jorden for at gøre haven mere bæredygtig i forhold til vejrets luner.

Når der arbejdes med permakultur bruger man i højere grad naturens princippet til at skabe selvopretholdende økosystemer.
I den historiske have kommer det blandt andet til udtryk ved, at Haveholdet har etableret bunddække af kløver. Det hjælper både til at holde på fugten i jorden, mens kløver også producerer kvælstof, som for eksempel grøntsagerne i haven bruger som næring.

Det betyder, at der skal gødes mindre, og dermed udledes også mindre kvælstof.

Teknikken kendes også som grøngødning, fordi jorden løbende bliver beriget.

»Det var uundgåeligt at lave nye tiltag, så vi har lært af sidste års specielle vejrforhold, at vi bliver nødt til at tage nogle nye bæredygtige skridt. I en økologisk have er bar jord også spild af solenergi, og det hjælper bunddækkenet med. Grøngødningen mellem kålplanterne og blomsterne er desuden med til at tiltrække insekter, så de ikke går på kulturplanterne,« forklarer Anette Gubi Frederiksen.

Flere skal inspireres

Hun er imidlertid ivrig efter, at den viden, som Haveholdet er i gang med at tilegne sig i en tid med vejrmæssige forandringer bliver delt med så mange som muligt.

Anette Gubi Frederiksen opfordrer således haveejerne til at komme ud i den historiske have for at få inspiration til at gøre sin egen have i stand til at modstå fremtidens vejr.

»Det har været en kæmpe opgave at skulle tænke og lave arbejdet i haven på en anden måde, men det er gået rigtig godt. Faktisk så godt, at vi er længere fremme med udplantningen i år, end vi har været tidligere år, så det har vist sig at være lidt af en vindersag for os. Jeg oplever, at der kommer flere og flere gæster herud og er nysgerrige på vores arbejde, men jeg synes, det kunne være fedt at inspirere flere, fordi der må være mange haveejere, som også står med store udfordringer, når vejret lige pludselig er så meget anderledes, end vi har været vant til,« noterer Anette Gubi Frederiksen.

Værdifuld viden

Forandringerne i både vejret og arbejdsmetoden har i øvrigt vist sig at have en meget positiv sidegevinst.

Haveholdet er et samarbejdsprojekt mellem Det Grønne Museum og Norddjurs Kommune. Holdet består således blandt andet af sårbare borgere i beskyttede stillinger, som dagligt holder haven.

I forbindelse med omlægningen af arbejdet har Anette Gubi Frederiksen forsøgt at inspirere borgerne til at blive en større del af processerne.
Det har været med til at øge borgernes kompetencer og viden, hvilket i høj grad er et af formålene med Haveholdet, at borgerne skal være selvstændige og selvhjulpne.

Karina Juul har været en del af Haveholdet igennem flere år. I den tid har arbejdsopgaverne ikke forandret sig synderligt, men med den nuværende nytænkning oplever hun en langt højere grad af involvering i arbekjdet med at få haven til at stå flot og frodigt.

»Vi bliver hele tiden inddraget i, hvad vi gør, og hvorfor vi gør det. Tidligere har vi gået i haverne og luget og revet, og så har vi set, at tingene kom op af jorden af en eller anden grund. Nu bliver vi meget mere involveret og får mere viden om, hvorfor tingene sker. Det er en rigtig rar måde at arbejde på,« fastslår Karina Juul.