Forældre til elever på Djurslandsskolen deler hjerteskærende bekymringer for besparelser

Dette er en sammenskrivelse af nogle få historier, der danner et kontinuerligt billede på nogle af de konsekvenser, en indskrivning hos Djurslandsskolen på nuværende tidspunkt kan gøre for børn med diverse udfordringer og handicaps.

Der fremgår en markant rød tråd gennem fortællingerne om, hvordan trivsel i skolen kan trække direkte paralleller til trivsel i hele familien. Hvordan Djurslandsskolen i sin nuværende form, er i stand til at skabe en fremtid til nogle unge mennesker. En fremtid der i perioder har synes langt væk.

Med denne skrivelse, håber vi med en sidste bøn på, at politikerne vil overveje deres massive besparelser på specialområdet, da det vil kunne få fatale konsekvenser, ikke kun for vores mest udsatte og udfordrede børn i kommunen, men også for familierne omkring.

En bekymret familie

Kære Politikere, som vil spare 8,6 millioner på Djurslandsskolen.

Det er svært at beskrive med ord, hvor stor betydning Djurslandsskolen og dets medarbejdere har

haft for vores liv og vores børn. Vi har to børn med specielle behov. I det følgende vil jeg fortælle

jer om A, selvom jeg også rigtig gerne vil fortælle om hans lillebror, hvis historie og de succeser

personalet på Djurslandsskolen har bidraget til, er lige så betydningsfulde. Så ønsker i en uddybning

eller fortælling mere, så kontakt os endelig.

Jeg kunne skrive en afhandling om deres pædagogiske kompetencer og om As positive udvikling

efter at være begyndt på Djurslandsskolen. Jeg lover at begrænse mig.

Jeg håber I vil læse brevet til ende.

Djursland skolens betydning for vores familie og liv:

• Mor og far har begge kunne beholde deres arbejde.

• Mor arbejder nu 32 timer og får derfor minimal tabt arbejdsfortjeneste, fordi vi har kunne

øge As tid.

• Overskud til lillebror

• Tryghed ved at sende A afsted om morgenen.

• Søvn. A trives og det betyder søvn til alle.

• Stressniveauet er faldet hos alle.

• Mindre nedsmeltninger og sammenbrud.

A fik d. 29.03.2021 diagnoserne DF 84.0 Infantil autisme og DR 41.8 Inferioritas intellektualis. Fra BUA skrev de:

»Det vurderes afgørende for As trivsel og udviklingsmuligheder fremadrettet, at han tilbydes relevant specialpædagogisk støtte med høj grad af videnom autisme og komorbidt hertil forsinket kognitivudvikling, både i hjem, dagtilbud og på sigt skole. Såfremt dette ikke imødekommes, vurderes der specifikt iAs situation markant øget risiko for udviklingen afkomorbid psykopatologi. A har betydelige vanskeligheder ved skift og ses aktuelt belastet af institutionsskiftet. Såfremt han opnår en periode med ro og stabilitet i aktuelle specialtilbud, vil der således være mulighed for på bedre grundlag at vælge skoleplacering og ruste det kommende skoletilbud bedst muligt til at sikre en god overgang til skolen.«

A havde en kraftig belastningsreaktion, så han i en lang periode kun gik i specialbørnehave. 3 dage om ugen og en time ad gangen. Han fik en skoleudsættelse i et år.

Skolestart

Vi var bekymret for As skolestart. Heldigvis havde Djurslandsskolen mulighed for at komme ud i børnehaven over flere gange, hvor pædagogen lavede små sjove aktiviteter, fik en god relation til drengene og samtidig gjorde tanken om et skift mindre usikkert.

Kontaktpædagogen kom også hjem til os inden skolestart, her snakkede hun med A, så alle hans bamser (venner) og snakkede med os som forældre. Det gav os og A en tryghed.
A skulle starte i skole 30 min om dagen. Da A havde en så kraftig belastningsreaktion bag sig, ‘holdt vi alle vejret’.
Djurslandsskolen havde et lille hus op til skolen, hvor de havde mulighed for at lave et tilbud til A og hans ven. Her startede de, så de ikke skulle ind på selve skolen og var skærmet. Det var den samme pædagog som fulgte dem fra børnehaven, som havde dem i skolen. Havde det ikke været en mulighed, er jeg ikke sikker på, at A kunne være startet med en så god progression i tid og at jeg kunne have haft mit arbejde.

Da A var i børnehaven, var jeg på tabt arbejdsfortjeneste og var lige så stille startet på arbejde. Jeg havde mulighed for at skulle på fuld tabt arbejdsfortjeneste igen, men pga. Djurslandsskolens arbejde med overgangen og en-til-en voksen støtte blev det ikke nødvendigt.

En-til-en støtte

Djurslandsskolen har gjort en kæmpe forskel for os som familie. Vi ved at selvom A har en svær morgen, står der kompetent kendt personale klar til at tage imod ham. A har ofte brug for en-til-en.
Skal A den mindste anderledes ting, i et andet lokale eller motorik eller lignende, har A brug for en kendt voksen hos sig, som følger ham tæt.

A har fået venner

Det tog A flere år at få en relation med andre børn. Vi havde ikke forventet at A ville kunne være sammen med eller få relationer til mere end et barn.A er blevet fulgt af en pædagog tæt i pauserne, på den måde har de kunne oversætte lege og undgå at A kom i situationer, hvor han blev overbelastet og derfor ikke ville kunne komme i skole i en periode. Nu har A fået flere venner, fordi han har fået virkelig tæt støtte, vejledning og masser af succesoplevelser. En sparerunde vil betyde mindre personale, hvis det sker, betyder det at As trivsel er truet. A har brug for tæt voksenstøtte og ofte en-til-en.
Tingene sætter sig hos ham og danner mønstre, så får han dårlige oplevelser, sætter de sig og han vil ikke kunne gøre det igen. Derfor er det så vigtigt, at man har tid og tålmodighed til alt det forarbejde der skal til.
Havde det ikke været for Djurslandsskolen og det professionelle personale omkring ham, var A aldrig kommet så meget op i tid og klaret en hverdag som nu.

Tænk sig, pga. Djurslandsskolen, kan vi have et arbejde og faktisk en meget almindelig hverdag.Vi ved at vi bliver ringet op, når tingene har været svære og vi ved at A bliver fulgt tæt.

Bøn til jer

Jeg håber virkelig I vil overveje jeres voldsomme besparelser igen, da konsekvenserne vil virkelig kunne mærkes på de børn, som i forvejen kæmper allermest.De børn, som I rammer er børn, som A, som i forvejen ikke lige cykler op i hallen til fodbold med venner eller kan klare ret meget i hverdagen. Det er de børn, som ikke kan tage på ferie eller opleve det samme som alle andre, det er dem, som bliver ramt.De forældre i rammer, er de forældre, hvor stressniveauet allerede er højt for livet med børn med specielle behov, er ikke let. Jeg har været ramt af stress, da A var mindre. Efter han er startet på Djurslandsskolen, har jeg ikke været ramt af stress og jeg har ro i maven i forhold til at sende A afsted om morgenen.
Det er kun pga. personalet, at A trives og tror på sig selv, alle de succesoplevelser som de giver ham. Det er det, der betyder noget. Det vil de ikke længere kunne tilbyde, hvis de skal løbe stærkere. A og de børn på Djurslandsskolen har brug for ro, forståelse, tid og tålmodighed.Jeg er bekymret for mit barn og alle de andre børn, hvis I vælger at gennemføre den vanvittige besparelse.

Det vil få betydning for os som forældre, som igen må gøre brug af tabt arbejdsfortjeneste og måske ikke kan beholde vores job, det vil få betydning for vores børns udvikling, succesoplevelser og ikke mindst deres fremtidsmuligheder.A kan blive fulgt tæt fordi den faglige kvalitet er på et højt niveau takket være dygtige og empatiske medarbejdere. Med disse kraftige besparelser sænker man det faglige niveau og det går ud over de børn, der har mest brug for hjælp. Det er selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt.

Man måler en kommunes kvalitet efter, hvordan man behandler de mest sårbare.

Hilsen mor, far, A og B.

Tænk - En bekymret mor

Tænk hvis det var dit barn, der ikke kunne gå i skole.
Tænk hvis det var dit barn, der ingen venner havde. Tænk hvis det var dit barn, der dagligt udtalte, at han ikke ønsker at leve mere, fordi det er for svært at være i verden.
Og tænk så, hvis der faktisk var noget der virkede, men det blev taget fra jer.
Det er det der sker nu, hvor kommunalbestyrelsen vil lave så urimeligt store besparelser på specialområdet.

Mit barn har gået på Djurslandsskolen, efter nogle kaotiske forsøg på, at få hans skolegang til at fungere i folkeskolen. På Djurslandsskolen fik han en ny chance. Han fik nemlig et specialiseret tilbud, hvor han kun havde én lærer og der kun var én anden elev i bygningen.

Alligevel tog det et år, at nå dertil, hvor mit barn kunne være i skole i 20 minutter om dagen. Det var en kæmpe sejr. Men det var aldrig lykkedes, hvis der ikke have været stabilitet, ekspertise og ro omkring ham og mig som nedslidt forælder.

Efter endnu længere tid og dagligt samarbejde mellem mit barns lærer og mig, så lykkedes det faktisk at gøre det muligt, at give ham en reel skolegang. Det har reddet hele familien.

For hvis du virkelig mærker efter og forestiller dig, at det var dit barn der var i dyb mistrivsel, så tror jeg godt, at du kan mærke, at det også ville påvirke dig som forælder og resten af familien.

Jeg ved godt, at der ikke er penge til alle de ydelser, vi gerne vil have som borgere i en kommune og at det er svært at vælge, hvem der skal undvære.

Vi har bedsteforældre, som får god hjælp fra hjemmeplejen – og det er vi meget glade for. Vores bedsteforældre får også hjælp fra familien og gode naboer.

Hvis vi ser på specialområdet, så forholder det sig ofte sådan, at det ikke er muligt, at få hjælp fra familien, vennerne eller naboerne, fordi det kræver en specialiseret viden og tilgang til vores børn. Fjern ikke den sidste mulighed for hjælp til de børn og forældre, som ikke kan få den hjælp andre steder end på Djurslandsskolen.

Hilsen

En bekymret mor

Bidragende borger i vores samfund

En forælders tanker om konsekvenserne i relation til forslaget om takstreduktion på Djurslandsskolen

Jeg vil forsøge at beskrive, hvad det er Djurslandsskolens tilbud til min søn er lykkes med.

En stadig igangværende fortælling, der har baggrund i de mange konkrete ressourcer, der bruges på specialskolen.

Min søn kom med stor mistrivsel, med 1 skoleskift bag sig og udsigten til endnu et - det hele i tæt samarbejde med først en af kommunes almenskoler, derefter med en friskole, hvilket gav det udkom for vores søns indskolingstid, at han ikke magtede at gå i skole mere.

Han blev megasyg. Og sygemeldt af lægen. I lang tid!

Udredning på BUA, møder, PPR vurdering, en langvarig sygemelding og en visitation førte til en indskrivning på Djurslandsskolen.

Trivselsfremmende indsatser, individuelt tilpasset og funderet undervisning og specialpædagogisk rammesætning om skolehverdagen, har nu ført til det resultat, her ved afslutningen af min søns 9. klasse, at han har magtet at komme i skole kontinuerligt i alle årene.

Han har opbygget tilstrækkelig trivsel til at kunne modtage undervisning i de centrale fag. Han har i lige nu udsigt til at få sin afgangseksamen i disse centrale fag, og ser ud til at kunne få muligheden for adgang til en kompetencegivende ungdomsuddannelse qua det faglige niveau, han har arbejdet sig frem til.

Det har været en lang vej at nå hertil - i et yderst tæt samarbejde med Djurslandsskolen. Afgørende har det været, at min søn blev mødt af fagligt og specialpædagogisk kompetente pædagoger og lærere, der med trivsel og læring som grundlag, mødte og fremmede hans iboende ressourcer under hensyntagen til hans omfattende funktionsnedsættelser.

Det har været en kæmpe udfordring og opgave, der alene lykkedes, fordi min søn fik muligheden for en højtakst-plads på Djurslandsskolen.

Min søn står i dag med en reel udsigt til et selvstændigt liv, som bidragende borger i vores samfund, fordi der i specialskoletilbuddet, blev brugt rigtig mange ressourcer i hans folkeskoletid.

Jeg betegner min søns skoletid som en rettidig investering fra vores kommune, og finder det decideret tåbeligt og kontraproduktivt for vores fællesskab og kommunale økonomi, at underminere et offentligt skoletilbud, der rent faktisk kan gøre en forskel for selv svært handicappede børn og unge

Hilsen

En bekymret forælder

Vores søn

Vores søn på 8 år, går på Djurslands Skolen i Fjellerup i 1. klasse.

Hele sin børnehavetid har B gået i special børnehave, paragraf 32, med kun en lille gruppe børn. Da han gik i dagpleje, talte han for to børn, da han altid har haft særlige behov, fysisk så vel som kognitivt, grundet medfødt bygningsfejl i hjernen og Cerebral Parese.

I sin skoletid kan vi mærke på B, at han trives under de forhold han er i nu, som pt. tæller fire børn ud over B.
B trives godt med at han kender dagen og de personer han skal omgås, både børn og personale. Hvis B skal forholde sig til for mange ting på en gang, f.eks. mange børn, så bliver han frustreret og kan ikke rumme de ting han skal lave, f.eks. skoleopgaver eller en leg med andre børn.

Grundet sin C P, motoriske udfordringer, som han har brug for at have kendt personale hos sig, så han er tryg når en udfordring på f.eks. legepladsen eller til idræt bliver for svær for ham.
B bliver utryg hvis han kan mærke at dem der skal hjælpe ham, ikke er sikker sammen med ham, så for B er fast kendt personale en vigtig forudsætning, for at hverdagen hænger sammen, da han ellers bruger rigtig meget energi på at bekymre sig om hvad der kan ske. Energi der går fra andre ting han skal i løbet af dagen.

Kognitivt har B svært ved at indgå i sociale sammenhænge med, især, andre børn, han har brug for at voksne hjælper og guider ham i legen.B udvikling, både personligt og fagligt er for nuværende rigtig god, fordi han er hvor han er, men vi er som forældre meget bekymret for hvad der vil ske med vores søn hvis der bliver skåret i personalet på hans skole.

Vi kan se at både B og hans klassekammerater er trygge ved den sammensætning de er i nu, med kompetent personale.

Venlig hilsen

B’s forældre

Tilbagevenden til livet

Da min søn i 3. klasse pludselig fik vanskeligheder og angst, resulterede det i en udredning, med en diagnose blev min søn visiteret til Djurslandsskolen. Først i Fjellerup derefter Stenvad.

På det tidspunkt havde han været hjemme over et år uden kontakt til andre end hans familie. Min søn passede ikke i de tilbud de havde, så de meget kompetente lærere og pædagoger lavede et tilbud der tilgodeså hans behov, så han lige så stille kunne vende tilbage til skolen og for ham også vende tilbage til livet.

Det, at Djurslandsskolen havde ressourcer til at møde min søn hvor han var, gjorde at de med små skridt, kunne hjælpe ham med at få en flot og tilfredsstillende skolegang.

Min søn går ud af niende klasse nu og har været tilknyttet Djurslandsskolen i 5 år. Vi er dybt taknemlige for hvad de har gjort, men heller ikke i tvivl om de ikke kunne have gjort det uden ressourcer, mandskab og frihed til at tilrette lægge for den enkelte elev.

Mvh.

Tine

To såkaldte ”specialbørn”

A og B er to såkaldte ”special-børn”. De har i dag deres daglige gang på Djurslandsskolen, men har begge forinden været i et alment tilbud.

Vi bryster os af at have et samfund, hvor der er plads til alle, men som forælder til et specialbarn oplever man gang på gang, at der ikke er plads og rummelighed i samfundet til vores børn.
Vores børn har været malplaceret i deres almene tilbud, hvilket har resulteret i nederlag og mistrivsel. At have børn der ikke trives, er ikke alene hårdt for børnene men for hele familien. For første gang har vi som forældre oplevet ikke at blive kigget skævt til.

Vi har følt, at det unormale er blevet normalt. Vi og vores børn bliver mødt, hørt og set efter de er kommet på Djurslandsskolen. Djurslandsskolen er både vores børns og vores frirum. Djurslandsskolen formår at omfavne vores børn, udvikle dem og støtte dem. Djurslandsskolen udvikler vores børn kognitivt, motorisk og socialt. Den skaber det bedste fundament for vores børns udvikling og trivsel. Den opbygger vores børns selvværd og giver de bedste forudsætninger for, at vi får børn, der med deres forudsætninger kan komme ud af folkeskolen som unge mennesker der kan fungere i samfundet.

Alt dette kan lade sig gøre, fordi der er ressourcer til at løfte vores børn.

Norddjurs Kommune har den 15. maj 2024 truffet beslutning om at gennemføre en takst- og servicereduktion på 8,6 mio. kr. for Djurslandsskolen alene.
Begrundelsen er, at midlerne skal tilføres almenområdet og bruges på inkluderende indsatser.
Vi anerkender målsætningen omkring den inkluderende indsats, men samtidig må Norddjurs Kommune også anerkende, at der er børn på Djurslandsskolen, som hører til her, og som aldrig, uanset hvilken indsats der ydes, kan inkluderes i almenområdet. Vi har at gøre med to vidt forskellige grupper af børn (børn med udfordringer hvor der er en reel mulighed for inklusion, og børn der er udfordret i en sådan grad, at inklusion i almenskolen ikke er en mulighed).

En tildeling af midler til inklusion vil med andre ord ikke ”gribe” de børn, der hører til på Djurslandsskolen. Hvis Norddjurs Kommune således tror, at midlerne til inklusion vil medføre, at færre elever har behov for at komme på Djurslandsskolen, og at der derfor kan pålægges Djurslandsskolen så store besparelser, så bør Norddjurs Kommune tage dette op til genovervejelse. Hvis inklusionsplanen rent faktisk resulterer i, at færre børn kommer på specialskole, så bør dette holdes op imod en trivselsmåling.

Det er vores klare overbevisning, at inklusion ikke i alle tilfælde er den rette løsning. Helt enkelt kan man spørge: Hvorfor skal vi risikere, at vores børn udsættes for nederlag, fordi de malplaceres? Hvorfor ikke placere dem et sted, hvor de hører til og får mulighed for at lykkes.

Netop børnene på Djurslandsskolen har behov for, at der er voksne, der kan møde dem, der hvor de er. Det er ikke en problemstilling, der kan løses med logistik og planlægning. Der er dage, hvor deres verden styrter i grus, dage hvor der er brug for ekstra støtte og omsorg. Der er også gode dage, men det vides ikke hvornår. Djurslandsskolen skal ”booste” vores børns selvværd og udvikle deres færdigheder samtidig med, at de skal rumme vores børns udfordringer og møde dem, der hvor de er.
De står med en kæmpestor opgave, som de i dag løser. For vores børn betyder det ALT, at der er tid til netop at blive mødt og forstået. Hvis dette skæres væk, er der en overvejende risiko for, at der opstår mistrivsel for vores børn. Vi har begge stået med børn, der ikke ville i skole. Børn, der trak sig fra det sociale, fordi de i det almene tilbud havde skilt sig ud, havde været anderledes og derfor var blevet afvist så mange gange, at de havde mistet troen på, at nogen ”ville” dem.

Vi står i dag med glade udadvendte børn, der har fået bygget deres tillid til andre voksne og børn op igen. Dette er udelukkende sket, fordi Djurslandsskolen har haft ressourcerne til at håndtere både børn og problemstillinger. Uden tryghed og trivsel, ingen indlæring, og det er trods alt også derfor, de er her – for at lære noget.

Vi frygter, at besparelserne vil ramme os som familier og ikke mindst dem, det hele drejer sig om, nemlig vores børn. Vi frygter, at der er truffet en beslutning uden forståelse for og føling med, hvad det egentlig er for nogle udfordringer, som Djurslandsskolen dagligt håndterer. At spare på specialbørnenes bekostning er helt meningsløst. Hvis der er nogen, der har brug for de rette rammer, så er det dem.
Ellers ender vi med børn, der ikke tror på sig selv, som ikke har fået udnyttet deres fulde potentiale. I sidste ende resulterer det i, at vi står med mennesker, der ikke kan indgå i vores samfund, og hvad har Kommunen så vundet på det? På vej derhen har man tabt både børn og måske også forældrene.

Vi forstår, at det drejer sig om økonomi, men Norddjurs Kommune er simpelthen nødt til at kigge på de mere langsigtede konsekvenser, hvis man ønsker en reel besparelse, der ikke blot kan sidestilles med at tisse i bukserne for at få varmen.

Med venlig hilsen

Forældre til A & B

En del af et fællesskab

Forældre til elev på Fjellerupafdelingen, svarende til 4. klassetrin, indskrevet 1,5 år på Djurslandsskolen.

Jeg vil gerne give udtryk for min bekymring i forbindelse med de varslede nedskæringer som svarer til 10% af Djurslandsskolens samlede budget.

Min bekymring omhandler hvilken betydning vil det få for de 132 skoleelever, når der ikke i samme grad kan tages individuelle hensyn, når normeringen reduceres og opretholdelse af de fysiske rammer. Netop det individuelle tilbud med specialpædagogisk sammenhæng som Djurslandsskolen står for, gør en markant forskel for disse elever.Det oplevede vi selv, da vores barn startede på skolen og for første gang i sit skoleliv oplevede, at der var ressourcer til at tage udgangspunkt i den enkelte elevens behov og forudsætninger.

Det profiterer vores barn af. Vi ser en bedre trivsel og stor faglig udvikling, som vi ikke troede var muligt. Vi oplever, at vores barn føler sig inkluderet i fællesskab med de andre elever og kan været noget for andre og i kraft af andre.Denne udvikling har kun været muligt på baggrund af fleksibilitet i Djurslandsskolen tilbud, hvor der hele tiden kan justeres.

Jeg kan nævne- gode fysiske rammer med mulighed for at blive skærmet ved behov både inde og ude- mulighed for eget rum- faste voksne og en til en kontakt- eneundervisning og mulighed for at gå til og fra fællesundervisning- faste struktur- fleksibilitet af skema, hensyntagen til dagsformen denne dag- tæt kontakt mellem lærer og hjem, samt stor faglighed i personalegruppen, samt mulighed for at trække på specialister.

Vi har en datter der fortæller, at det er den bedste skole hun har gået på, at hun tror, det er godt for hende, at gå her og hun føler hun lære meget. Det er værdifuldt. Dette må vi ikke miste!

Taberne bliver eleverne, de har endelig fundet en skole, hvor der taget udgangspunkt i deres forudsætninger. Det fungerer - de er glade, trives og udvikler sig i deres tempo, pga. Djurslandsskolen, som tilbuddet ser ud i dag.

Jeg ønsker for eleverne, at de også næste år, kan sige “det er den bedste skole og den er god for mig”.

Venlig hilsen

Vibeke Marx Toustrup - Plejeforælder til elev i FJD

Kære kommunalbestyrelse

Det er med største bekymring, at jeg skriver dette.

Som mor til to børn på Djurslandsskolen, får jeg ondt i maven ved tanken om de enorme besparelser der er varslet og for de konsekvenser det får – både her og nu og på sigt. Besparelser der ikke kan undgå andet end at betyde forringelser.

Jeg frygter at det vil betyde mindre personale, dårligt arbejdsmiljø, personaleflugt, nedgang i fagpersonale, mindre videreuddannelse og derved forringelse af fagligheden. En faglighed der er hårdt brug for, da de skal kunne rumme de børn, der er hårdest ramt og har det største behov for at blive mødt med anerkendelse og ligeværdighed.

Hvad vil der ske, hvis de ikke længere kan rumme de elever? Kunne det så betyde, at de skal sendes ud af kommunen til andre og dyrere tilbud?

Vil det betyde mindre tid til den enkelte elev, færre ture ud af huset, mindre socialtræning, mindre bevægelse – fordi det ikke længere er muligt at tilbyde 1 til 1 på samme niveau?

Tanken om øget fokus på inklusion er på mange måde en god ide – men der er noget der ikke er gennemtænkt. Man sælger skindet, før bjørnen er skudt. Der er øgning af elever på specialskolerne og ikke nedgang.

I den, for nogle, ideelle verden passer vi alle i de samme kasser – men vi er ikke alle skabt ens.

Jeg tænker tilbage på da mine børn var små og de havde sådan nogle legetøjsputtekasser. De forsøgte gang på gang, at få den firkantede klods til at passe i det runde hul – til stor frustration, fordi det ikke lykkedes, uanset hvor længe de prøvede.

Sådan er det også for mange af de børn der går på Djurslandsskolen. De vil bare gerne passe ind. De har oftest været forsøgt inkluderet i almen regi, specialklasse og nogen har endda været hjemme med skolevægring.

Det har enorme konsekvenser, når et barn mistrives – det påvirker hele familien. Det kan medføre frivillige anbringelser, splittede familier og mange forældre må være hjemme på tabt arbejdsfortjeneste.

Det kræver hårdt og omfattende arbejde at bygge livet op igen, når et barn har været i mistrivsel. En opgave, som Djurslandsskolen er eksperter i at hjælpe med – de har ekspertisen og rammerne til at vores børn kan rumme at komme i skole.

De hjælper vores børn med at slibe kanterne, så godt som det er muligt. De ruster dem til fremtiden, så de får de bedste forudsætninger for at passe ned i vores tidskasser og få en værdig fremtid.

Så min bøn til jer er, for min egen og andres familier, at I finder andre steder at spare end på det, der allerede fungerer.

Med venlig hilsen

Ane Pej Vilsgaard