Fortsæt til indhold

Storkeengen: Cirklen der forsvandt

Derfor omkranser to stier kun næsten vandhul. For gangbros-cirkel forsvandt fra planerne.

Samfund

Tirsdag 25. juni indvier Vandmiljø Randers og Randers Kommune officielt Storkeengen, der er Vorups nyeste naturattraktion.

Engen, diget, solnedgangsbroen og alle stierne - anlagt med stenmel eller i træ - forbinder Vorup med nordsiden af Randers og Vorup Enge, har været klar længe, og både hundeluftere, cyklister, vandrere og løbere har for længst indtaget det grønne område, der skal beskytte Vorup mod oversvømmelser. For det er hurtigt blevet en forbindelse til naturen og Randers midtby.

Tager du en tur i den sydlige del af området, tættest på Vorup, så lægger du måske mærke til et lille vandhul, der næsten er omkranset af sti på alle sider. Det ser ud, som om man har glemt at trække stien hele vejen rundt.

Men der er en forklaring. Nej, faktisk to.

»Det er et regnvandsbassin, så det er jo et teknisk anlæg, og der skal mine kollegaer ud fra rensningsanlægget. De skal jo kunne drifte det. Så det er simpelthen adgangsvej for vores slamsuger og for kommende gravemaskiner, der skal kunne renholde bassinet,« forklarer Susanne Jensen, der er projektleder med klimatilpasning som ansvarsområde hos Vandmiljø Randers.

Her er den tekniske forklaring:

»Der er to indløb, et fra hver grøft, som går nedenunder stien, og så løber det ud i nordsiden over sådan et overløb, så der kommer en vis rensning af det vand, der kommer op fra Vorup,« lyder det.

Cirklen der forsvandt

Så at stien forløber halvvejs om bassinet, har hele tiden været meningen. Og snart vil der også komme græssende kreaturer omkring netop regnvandsbassinet.

I de oprindelige planer for Storkeengen kan man se, at der har været planlagt en cirkel af træ, en gangbro, der skulle ende og slutte ved regnvandsbassinet. Så du kunne gå ud på cirklen og næsten stå på engen mellem Vorup og Gudenåen.

»Det var egentlig godkendt af kommunen. Og selvom Dansk Botanisk Forening var inddraget i processen, så indklagede de sagen til Naturstyrelsen. Her lå det så i halvandet år, inden det blev besluttet, at cirklen ikke måtte være der. Dels fordi engen jo er et §3-beskyttet naturområde, hvor man ikke må pille ved noget. Og dels fordi mange af cirkeldelene ville gå ind over åbeskyttelseslinjen ved Gudenåen. Man fik lov til at anlægge blandt andet solnedgangsbroen, men ikke cirklen.«

Og så har Susanne Jensen en lille bøn.

For der er fundet blandt andet valmuefrø på det nye dige, som nogen har sået.

»Selvom vi går ind for biodiversitet, så skal vi lige her på diget anlægge græs. Det er et krav fra Kystdirektoratet, for diget er en del af en kystsikring og består indvendigt af faststampet sand, derefter et tykt lag af ler og øverst et muldlag, for at holde det sammen. Her skal græsrødderne holde sammen på det hele og slås jævnligt.«