Ikke kun for en svedende konge og andre lycraklædte motionister: Her bliver de faldne soldater mindet i Aarhus

Parken blev indviet i 1925 og var fra begyndelsen tiltænkt som et mindested for faldne danskere under Første Verdenskrig. Nogle var fortalere for, at det kun skulle gælde faldne på de allieredes side, hvor mange af de faldne havde gjort tjeneste i den amerikanske hær.

Sammen med idéen om at gøre parken til et mindested for berømte udlandsdanskere var dette en af grundene til, at der blev søgt knyttet stærke bånd til dansk-amerikanere.

Indvielsen af parken fandt da også sted den 5. juli; dagen efter dansk-amerikanerne havde fejret den amerikanske uafhængighedsdag ved Rebild Bakker. Det gjorde det muligt for mange dansk-amerikanere at deltage ved Mindeparkens åbning.

Marselisborgmonumentet

Efter Mindeparkens indvielse blev der udskrevet en offentlig skitsekonkurrence på opførelsen af et monument for de faldne danskere. Resultatet blev Marselisborgmonumentet, der i dag ligger midt i parken. Marselisborgmonumentet er tegnet af arkitekt Aksel Ekberg og udført af billedhugger Axel Poulsen.

Det består af en flisebelagt gård omkranset af en cirkelformet mur udført i kalksten. I muren er der i alfabetisk orden indhugget for- og efternavn, med fødsels- og dødsdato, fødeby og dødssted, på 4.140 danskere, som faldt i Første Verdenskrig 1914-18. Monumentet mindes både sønderjyderne i tysk krigstjeneste og de danske frivillige på allieret side. Det var besluttet at udelade tysksindede sønderjyder, der døde i krigen. I en mindetavle er der indhugget et digt til ære for de faldne, og indimellem de mange navne er der udført fire store relieffer symboliserende ”Udmarchen”, ”Krigen”, ”Freden” og ”Hjemkomsten”.

Monumentet blev finansieret gennem landsdækkende private indsamlinger, og indvielsen af monumentet blev en stor, folkelig begivenhed.

Genforeningsstenen og æresmonumentet

Tæt knyttet til Marselisborgmonumentet – både geografisk og historisk – er genforeningsstenen, som er placeret ved Niels W. Gades Vej for enden af stien, der leder ind til Marselisborgmonumentet. Genforeningsstenen blev i 2020 afsløret af borgmester Jacob Bundsgaard sammen med rådmand for Teknik og Miljø Bünyamin Simsek og Jesper Andersen, der er næstformand for Grænseforeningen i Aarhus. Anledning for stenens afsløring var markeringen af 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark.

I den anden ende af Mindeparken – et par meter fra Flagpladsen – står endnu et stort stenmonument bestående af en stor sten i svensk rødgranit med påskriften ”Til ære for Danmarks udsendte”. Monumentet blev indviet den 5. september 2012 af grev Ingolf af Rosenborg og borgmester Jacob Bundsgaard. Dagen faldt sammen med den officielle flagdag for Danmarks udsendte.

Håbets dør

Lidt nord for Marselisborgmonumentet står en statue af Bernhard Sindberg med åbne arme og front ud over bugten. Sindberg blev født i Aarhus i 1911 og havde allerede tidligt en stor så udlængsel, at han som 16-årig tog hyre på et skib mod New York. Udlængslen tog ham siden helt til Nanjing i Kina, hvor han blev ansat som vagt ved en cementfabrik. Da japanerne i december 1937 erobrede Nanjing fulgte seks ugers massakre, hvor op mod 300.000 blev myrdet, og op til 80.000 kvinder og piger blev voldtaget. Sindberg og en tysk kollega hejste både dannebrog og hagekorset over den nu forladte fabrik, som japanerne herefter gik udenom. Fabrikken blev herefter et tilflugtssted for op til 10.000 flygtninge, som blev skånet for massakrerne. Sindberg blev siden en folkehelt i Kina.

Statuen, der i Kina kaldes ”Håbets dør” eller ”Håbets port”, er en venskabsgave fra Nanjing kommune og Det Kinesiske Kulturcenter i København og blev i 2019 afsløret af dronning Margrethe. Statuen er udført som et samarbejde mellem billedkunstnerne Shang Rong og Fu Licheng, begge fra Kina samt danske Lene Desmentik.

Forgængelig kunst

Mindeparken har gennem tiden også dannet ramme om midlertidig kunst. Under det europæiske kulturhovedstadsår i 2017 indgik den sydøstlige del af parken eksempelvis i den tyske kunstner Katharina Grosses kunstværk i parkens østlige del. Og det skabte debat – ikke bare i Aarhus – men hele landet, da Grosse malede både Oddervej, græs, træer og buske røde og hvide. Værket var en del af udstillingen Triennalen ”The Garden – End of Times, Beginning of Times”, som ARoS stod bag.