Fortsæt til indhold

Udrykning til prisvindende byggeri: Flere etager ramt af vandskade

Østjyllands Brandvæsen måtte natten til fredag hjælpe til ved Isbjerget på Aarhus Ø.

Samfund

En sprinklerdyse, der blev ramt af en beboer, har resulteret i større vandskade i et prisvindende boligbyggeri, Isbjerget i Marianne Thomsens Gade på Aarhus Ø.

Natten til fredag måtte Østjyllands Brandvæsen efter en anmeldelse rykke ud til Marianne Thomsens Gade, hvor vandet fossede ud af en af de øverste lejligheder i Isbjerget, der i alt rummer 210 lejligheder.

»Det giver selvfølgelig en masse vand, når man rammer en sprinklerdyse, for den stopper ikke, før man kommer ned og stopper sprinklerpumpen, siger beredskabsinspektør hos Østjyllands Brandvæsen, Jesper Hansen, til avisen.

Brandvæsenets opgave er som bekendt at slukke brande, og da der ikke var brand i boligbyggeriet, overdrog brandvæsenet bygningen til ejeren. Medarbejdere fra et skadesservice-firma har siden arbejdet for at minimere vandskader i bygningen.

Der er dog sket en del vandskade, da der skal være kommet vand ned i minimum to etager under den etage, hvor sprinklerdysen blev ramt.

Østjyllands Brandvæsen modtog en anmeldelse omkring klokken 00.20.