Fortsæt til indhold

DMI varsler skybrud og kraftig regn over Østjylland

Der kan forekomme skybrud med mere en 15 millimeter regn på blot 30 minutter, lyder det.

Samfund
sb

Det kan blive særdeles vådt over Østjylland i det kommende døgn, fremgår det af Danmarks Meteorologiske Instituts hjemmeside.

Nu varsler DMI også om risiko for skybrud og kraftig regn i hele området.

Det er et lavtryk nordvest for de Britiske øer, der er på vej.

»Prognoserne antyder, at der stedvis kan falde 25-35 millimeter regn fra i aften og frem til lørdag aften, og lokalt kan der måske forekomme skybrud med mere en 15 millimeter regn på blot 30 minutter!,« skriver meteorolog hos DMI, Lars Henriksen.

Ved kraftig regn skal der i meteorologisk forstand falde mere end 24 millimeters nedbør på seks timer.

Ved skybrud skal der falde mere end 15 millimeters regn lokalt inden for 30 minutter.

Det er et lavtryk lige nordvest for de Britiske øer, der i det kommende døgn langsomt bevæger sig ind over Danmark, der kan kaste en god del vand af sig.