Fortsæt til indhold

Svært at hive håndværkerne op i den grønne helikopter: Nu er der kommet blod på tanden

Det er et lovkrav fra EU at større virksomheder skal rapportere om bæredygtighed, men flere små er frivilligt gået i gang med det omfattende arbejde. God ide, mener rådgiver, hvis man fortsat vil være relevant i markedet

Samfund

For et år siden vedtog EU nye retningslinjer for hvordan de største virksomheder skal rapportere om bæredygtighed i alle led. Det er også kendt som ESG (Environment, Social og Governance), der dækker over miljø- og klima, sociale og ledelsesmæssige forhold.

Det vil sige hele pladen fuld.

Et omfattende arbejde, som ikke kun vedrører den enkelte virksomhed, men som også siver ned gennem leverandørkæderne og påvirker små- og mellemstore virksomheder, som for eksempel Koed Tømrer- og Byggeforretning.

»Platformen brænder ikke under os endnu, men vi begynder lige så stille at mærke de ringe i vandet, som den her ESG-bølge skaber,« siger ejerleder Kasper S. Bang.

Han deltog sidste år i flere fyraftensmøder arrangeret af erhvervsnetværket Business Djursland med titlen Bæredygtigt byggeri i praksis. Dem har netværket holdt flere af.

»Platformen brænder ikke under os endnu, men vi begynder lige så stille at mærke de ringe i vandet, som den her ESG-bølge skaber,« siger ejerleder Kasper S. Bang fra Koed Tømrer- og Byggeforretning. Han er sammen med murerfirmaet Bent Klausen formentlig nogle af allerførste håndværkerfirmaer på Djursland, der har kastet sig ud i arbejdet med en ESG-rapport. Foto: Anne Frank Henriksen

Det var generelt lidt svært at få håndværkerne væk fra byggepladserne og op i den grønne helikopter, men Kasper S. Bang og hans kollega, projektleder Rasmus Wetche fra murerfirmaet Bent Klausen deltog, og efter et par møder fik de blod på tanden.

De to håndværkere fik nemlig øjnene op for, at selv om ESG-rapporten er en omfattende en af slagsen, så kan den være med til at løfte en virksomhed på flere punkter.»

Vi har i mange år arbejdet med socialt ansvar og mindskning af vores miljøpåvirkning. Men vi har ikke tidligere haft fastlagte mål eller detaljeret overvågning på områderne. Jeg tror, det gik op for os, at selv om det endnu ikke er et krav, at vi skal lave den her bæredygtighedsrapportering, så ville vi kunne vinde en masse på at gå i gang med det alligevel. Og vi vil hellere være frontløbere, end hænge bagefter.«

Eftertragtet med ESG

Fyraftensmødet i foråret 2023 resulterer i, at Kasper S. bang og Rasmus Wetche efterlyser en mere grundig indføring i bæredygtigt byggeri.

Business Djursland anbefaler virksomhederne at søge erhvervspuljen SMV:Grønne Kompetencer.

Et halvt år senere får de to virksomheder godkendt ansøgningen om et kompetenceforløb.

De har dog ikke helt mod på at kaste sig ud i deres første frivillige ESG-rapport på egen hånd, så på baggrund af en markedsafsøgning vælger de at gå med et rådgiverteam bestående af Vibeke Tuxen, Bo Christian Lagerberg og Lone Rubin.

De tre har forskellige faglige baggrunde, men alle med indgående kendskab til bæredygtighed og byggeri.

»Alle kommer til at tage ansvar, og det bliver noget kunderne i stigende krav vil forvente, at man har styr på. Så hvis man vil forblive relevant i markedet, så kan man lige så godt komme i gang med det samme,« forklarer Lone Rubin.

Til at starte med ville Kasper S Bang selv stå for ESG-rapporteringen, men i dag er han glad for, at han fik flere medarbejdere med, blandt andre HR- og regnskabsassistent Juliette De Richelieu (tv.). Lone Rubin til højre i billedet er en af de te rådgivere, som firmaet har fået til at hjælpe sig. Foto: Anne Frank Henriksen

Og der er ingen tvivl om, at de to virksomheder på Djursland også har haft det for øje, da de tog beslutningen.

»Det ligger dybt i os, at vi gerne vil tage et ansvar for miljøet. Det har vi allerede gjort flere steder med for eksempel affaldshåndtering og solceller, men ved at lave ESG-rapporten sender vi også et signal til både kunder og kommende medarbejdere, som kan være med til at gøre os mere attraktive og konkurrencedygtige,« forklarer Kasper S. Bang.

»På den måde er det jo ikke kun noget, vi har lavet for vores blå øjnes skyld. Det er også godt for vores forretning. Og så giver det noget ro i maven, for vi ved jo, at efterspørgslen på data fra de større virksomheder, som skal rapportere på værdikæden, kommer på et tidspunkt.«

Gode råd

Ifølge EU står små- og mellemstore virksomheder for 99 procent af den europæiske økonomi og spiller derfor en afgørende rolle i at sikre den bæredygtige omstilling af dansk og europæisk økonomi.

Ifølge Klimapartnerskabet for Byggeri og Anlæg står byggebranchen for cirka 35 procent af Danmarks samlede affald og 30 procent af CO2-udledningen.

»Det er jo i sig selv gode grunde til at gå i gang med ESG-rapportering, men når der endnu ikke er flere af de små håndværkervirksomheder, der er kommet i gang endnu, så skyldes det, tror jeg, at det tager tid. Tid, som skal gå fra driften, som jo er det, sådan nogle som os er optaget af,« forklarer Kasper S. Bang, der har haft Koed Tømrer- og Byggeforretning siden 2011, hvor han har vækstet fra at være to til i dag 33 medarbejdere.

I dag har han af gode grunde færre timer med værktøj i hånden, og da han alligevel sidder en del mere bag skrivebordet, tænkte han, at ESG-rapporten og forløbet, som de tre rådgivere skruede sammen, skulle være noget, der lå på hans bord.

Det gik dog hurtigt op for ham, at hvis processen skulle give mening, så skulle flere medarbejdere involveres. Det er også rådgivernes anbefaling.

Der er mange små ting i dagligdagen, som er blevet ændret i forbindelse med tømrerhandlens ESG-rapport. Blandt andet affaldshåndtering o rådgivning til kunder om, hvordan de kan vælge mest bæredygtigt. Foto: Anne Frank Henriksen

»Ledelse og ejere skal ville det, og så skal der sættes ressourcer i form af tid og penge af til det. Det er en god idé at få en konsulent eller måske en praktikant ind med kendskab til ESG, som kan være indpisker og tovholder i processen,« siger Lone Rubin og tilføjer, at Erhvervshuset og brancheorganisationer som Dansk Erhverv, Lederne og Dansk Industri også har viden og værktøjer, man kan tage udgangspunkt i.

Fire-fem medarbejdere fra hver af de to virksomheder gennemførte ESG-forløbet, der bestod af fire workshops med overskrifterne:

  • grundlæggende viden om bæredygtighed i byggeriet
  • gennemfører en væsentlighedsanalyse, der afdækker hvilke områder, de skal rapportere på
  • idéudvikling til forbedringer i egen forretning
  • viden om kommunikation af bæredygtige tiltag.

Ifølge de to firmaer gav det god mening at gennemføre forløbet sammen over cirka 3 måneder i vinter. Det gav flere muligheder for sparring og inspiration til ESG-rapporten.

En rapport, som Kasper S. Bang betragter som et værktøj, der hele tiden skal udvikles på.

»Vi har valgt nogle punkter, som vi synes, var de væsentligste, for eksempel problematiske stoffer i byggemasse, affaldshåndtering og rådgivning til kunderne om bæredygtige materialevalg. Dem er vi blevet klogere på, og det har allerede resulteret i ændrede arbejdsgange.«

Samtidig fik han og hans medarbejdere undervejs øje på andre områder, hvor de kan optimere i forhold til bæredygtighed, og det har betydet, at den ESG-rapport, der ligger nu, også peger fremad mod målsætninger for næste år.

»På en måde kan man sige, at arbejdet med ESG binder hele virksomheden sammen, fordi det er alle lag, der endevendes. Men man bliver nødt til at tage et skridt ad gangen,og derfor er mit bedste råd at få noget rådgivning og komme i gang,« afslutter han opfordrende.