Fortsæt til indhold

Friluftsliv: Støtte til kæphesteridning - lokal rideklub fremmer aktiviteter for børn og unge

Friluftsrådet donerer 239.900 kr. til seks friluftsprojekter i Norddjurs og Syddjurs for at styrke naturen.

Samfund

Friluftsrådet har tildelt 239.900 kr. til seks friluftsprojekter i Norddjurs og Syddjurs kommuner.

Se en kort beskrivelse af de seks projekter i faktaboksen.

Projekterne sigter mod at fremme naturaktiviteter og styrke lokalsamfundets engagement i friluftsliv.

Støtten er en del af Friluftsrådets initiativ til at forbedre adgangen til naturen og skabe nye muligheder for aktiviteter udendørs.

Det kan godt være, at knap 240.000 kroner ikke får den til at ringe hos folk, der er milliotemmelignære, men for lokale foreninger er udlodningerne afgørende fort fortsat progression i aktivitetsniveauet.

13,4 mio. kroner

Midlerne til de seks projekter på Djursland er kun en lille del af den samlede donation på landsplan.

Friluftsrådet har nemlig med Udlodningsmidler til Friluftsliv uddelt 13,4 mio. kr. til 170 projekter over hele landet.

I Region Midtjylland alene er der blevet bevilget 4,9 mio. kr. til 52 projekter.

Projekterne spænder bredt og inkluderer mobile grejbaser, skolehaver i byerne, oppustelige kanoer, nye overnatningsmuligheder i det fri og naturoplevelser for mennesker med særlige behov. På landsplan er der bevilget midler til projekter i 64 kommuner.

Miljøet i højsædet

Bæredygtighed har ikke overraskende været et centralt element i støtten til fysiske faciliteter i naturen.

Friluftsrådet har støttet projekter, hvor der anvendes miljøcertificerede materialer, og hvor der implementeres tiltag til at øge lokal biodiversitet.

Eksempelvis omfatter støtten oprettelse af grejbaser, hvor friluftsudstyr udlånes til en bred målgruppe.

Winni Grosbøll, formand for Friluftsrådet, udtaler i anledning af udlodningerne: »I takt med at vi bliver flere naturbrugere, stiger behovet for at understøtte et bæredygtigt friluftsliv. Det er derfor glædeligt, at vi kan bevillige støtte til projekter, hvor der tages hensyn til natur og miljø.«

De støttede projekter er mangfoldige og inkluderer alt fra naturaktiviteter for børn og unge på Kvindekrisecenter Bornholm til naturgenopretningsprojekter som udplantning af ålegræs på det nordvestlige Djursland.