Colosseum, Grand Canyon … og Mols Bjerge? Djursland drømmer om UNESCO

Taj Mahal, Grand Canyon og … Mols Bjerge.

Mols og Ebeltoft kan komme i fint selskab, hvis det står til forpersonen for By- og Landskabskultur Syddjurs (Blis), Anna Søgaard.

Hun har nemlig en drøm om at få nationalparken og middelalderbyen udnævnt som verdensarv.

Og måske er det ikke en helt utopisk drøm.

12 områder i Danmark er allerede at finde på Unescos verdensarvsliste.

Spørgsmålet er dog, hvorfor det overhovedet er interessant at blive optaget på listen?

Giv fortiden videre

Ideen opstod tilbage i 2020.

Her faldt Anna Søgaard efter en bogreception i snak med »den nulevende person i Danmark, der ved mest om restaurering,« Søren Vadstrup.

»Han nævner henkastet, at området her er potentielt til Unescos verdensarvsliste. Så slog jeg ørerne ud,« fortæller Anna Søgaard.

Søren Vadstrup ved nemlig, hvad han taler om, når det kommer til verdensarv. Han er bl.a. en del af Icomos – International Council on Monuments and Sites, der er Unescos ekspertorgan.

Som forperson for Blis har Anna Søgaard selvsagt en stor interesse for kultur og bevaring. Og hun kan se en stor fidus i at blive optaget på den eftertragtede liste.

»Verdensarv er jo vores fortid, som vi lever med og gerne vil give videre til kommende generationer. Det er uerstattelige kilder til liv og inspiration, som Unesco siger. Det er noget, der bærer os videre og som vores eksisterende kultur står på skuldrene af.«

Lange udsigter

Det er dog ikke en smal sag, at blive optaget på Unescos verdensarvsliste.

Og det er Anna Søgaard udmærket klar over.

»Det er en meget, meget lang proces. For at man kan komme videre med sådan noget skal både politikere og embedsværket sættes i gang.«

Interessen er da også i det politiske landskab, fortæller formand for Erhvervs- og planudvalget i Syddjurs Kommune, Kasper Kolstrup (K).

»Jeg synes, at selve tanken og potentialet i det er noget, vi skal jagte,« siger Kasper Kolstrup.

Han ser særligt et stort økonomisk potentiale.

»Som byrådspolitiker og udvalgsformand vil jeg jo gerne have, at vi udvikler kommunen i den rigtige retning. Dem, som er optaget på den her liste, oplever jo en massiv vækst. Os, der bor her i Syddjurs, ved jo godt, at her er helt fantastisk og unikt, og at sætte det på verdenskortet, synes jeg bare, giver rigtig god mening.«

Når det kommer til bevaring, hvor meget af det her er reelt engagement fra din side? Det var ikke en af dine mærkesager under seneste kommunalvalg?

»Kulturen har altid været en del af mine mærkesager, og jeg synes, som formand for planudvalg og turisme, at jeg skal have et skærpet fokus på det her. Det, synes jeg, er en del af mit arbejde.

Du og Blis har af og til været uenige, når det kommer til kultur, bevarelse og fredning. Hvordan ser I jeres samarbejde ifm. sådan et projekt her?

»Vi har et glimrende forhold til Blis. Vi – kan jeg roligt sige – tager altid deres kommentarer i betragtning. Jeg synes, det er et super godt samarbejde, vi har.«

Samme budskab kommer Anna Søgaard med.

»Jeg synes ikke, vi er særligt uenige. I Blis er vi rigtig glade for den tilgang, der er til vores kulturarv. Ebeltoft er kendt som en by, hvor politikerne passer på vores kulturarv, og i Blis er vi glade for det samarbejde, vi har.«

Spørgsmålet er, om det overhovedet er realistisk at blive optaget på listen.

Mols er unik

For at et område skal kunne blive optaget som verdensarv, så kræver det bl.a., at området har universel og enestående værdi.

Det mener både Anna Søgaard og Kasper Kolstrup, at nationalparken og Ebeltoft har.

»Jeg ser det ikke som umuligt, at vi kunne komme på listen. Der er jo nogle kriterier, der skal opfyldes, som jeg mener, er realistiske. Bare tænk på omtalen af naturstierne i Mols Bjerge ude i Europa. Samtidig er det specielt, at der er en by, en købstad med urørte middelalderforløb og ubrudte husrækker med byggeri fra 1700-tallet. Det hører til sjældenhederne,« siger Anna Søgaard.

Hun bakkes op af Kasper Kolstrup.

»Lige præcis koblingen mellem kultur – middelalderby og natur – Mols Bjerge, synes jeg, er helt unik. Selvfølgelig er jeg farvet, men jeg synes jo, at den ligger lige til højrebenet.«

I første omgang kræver det en masse benarbejde. En verdensarvsnominering er nemlig ikke en enkel sag.

Der stilles høje krav til forskning, beskyttelse, forvaltning og formidling. Samtidig er det en forudsætning, at der er stærk kommunal opbakning både fra politikere og borgere. Derudover er udarbejdelsen af en nominering meget ressourcekrævende.

»Vi ved jo ikke, om politikerne vil, og jeg ved ikke, om vores enestående natur og kultur kan bære det – om det er enestående nok. Men det er unikt,« siger Anna Søgaard.

»Det er også vores opgave som politikere. Vi skal have gode aktører som Blis, vores Visit-samarbejde og vores erhvervsliv indover. Det tager tid, og man skal genvælges i nogle perioder for at se det her til ende, det er helt sikkert,« siger Kasper Kolstrup.

Tidsrammen for projektet er endnu uvis, men verdensarvsekspert Søren Vadstrup har et bud på, hvor længe det vil tage. Det kan du læse mere om her.