Fortsæt til indhold

Ekspert roser hundelufter: Råb op, når du støder på kviksand

Geolog Anders Damsgaard giver samtidig nogle gode råd til, hvordan du slipper fri af de sumpede sandfælder.

Samfund

Du kender fænomenet fra de store Hollywood film.

Kviksand.

I fiktionen støder vi ofte på det i eventyr, hvor skattejægere som Indiana Jones må trække sig fri med pisk inden den klistrede sandfælde sluger ham levende.

Sådan er kviksand dog ikke i virkeligheden, forklarer ekstern lektor ved Aarhus Universitet og projektleder hos rådgivningsfirmaet GEO, Anders Damsgaard.

»Kviksand findes, men det virkelige kviksand er ikke ligeså farligt, som det fiktive, fordi man ikke kan synke helt ned under overfladen og drukne. Ligesom en korkprop vil man altid flyde oven på – eller aldrig helt ned.«

Det skyldes, at kviksands massefylde er større end menneskers.

»Dermed ikke sagt, at det ikke er farligt. Det kan det sagtens være, hvis man snubler eller på anden vis bliver overrasket af det. F.eks. hvis man er et øde sted og ikke kan få hjælp, så kan det være et stort problem.«

Det skete eksempelvis i 2019, hvor en mand sad fast helt op til brystet, men blevet reddet i sidste øjeblik inden tidevandet kom.

Gå tilbage igen

Når man taler om kviksand, taler man i virkeligheden højtstående grundvand.

Det opstår typisk efter store regnskyl og storme, hvor der er et overtryk af vand f.eks. på en strand.

Hvis uheldet er ude, og du pludselig sidder fast i sandet, så har Anders Damsgaard et par gode tip.

»Bevæg dig baglæns. Lidt ligesom hun gjorde. Så snart man opdager, at man er gået fast, så er det en god ide at finde tilbage hvor man kom fra. Samtidig skal man prøve at fordele sin kropsvægt f.eks. ved at sætte sig ned. Så kan man bruge det faktum at man er lettere end kviksandet til ens fordel.«

Ifølge Anders Damsgaard er det praktisk talt umuligt at gøre noget ved hullerne, når de først er opstået.

»Det bedste man som myndighed kan gøre, er at skilte med det samme man bliver opmærksom på det og være proaktiv med skiltningen. Samtidig vil jeg også rose kvinden (Trine Møller Mai Hansen red.) for, at hun gjorde opmærksom på det. Det er det bedste man kan gøre.«