I 20 år har der været tonsvis af blåmuslinger – nu er de forsvundet

Det skulle egentlig have været en festdag.

Tirsdag den 4. juni præsenterede Havsamarbejdet i Østjylland og Studstrupværket nemlig et nyt projekt.

Stjernen i projektet var blåmuslingen.

I løbet af året klæber et hav af blåmuslinger sig til betonvæggene i varmeværkets kølekanaler. Normalt bliver disse blåmuslinger fjernet og kasseret.

I år skulle det være anderledes.

I år ville Studstrupværket sammen med Havsamarbejdet i Østjylland indsamle de levende blåmuslinger og lægge dem ud i muslingebanker i Kalø Vig og Knebel Vig.

Dagen gik dog ikke helt, som de havde regnet med.

To spande

Lad os starte med lidt baggrund.

En gang om året afholder Studstrupværket det, de kalder revision. Det betyder kort og godt, at de gennemgår alle afkroge af værket med henblik på vedligehold.

En af de steder er deres kølekanaler. Store betonkanaler på 3 x 3 meter, som trækker havvand ind gennem bygningen, køler det, der skal køles i varmeværket og skubber havvandet ud igen.

I løbet af året sætter der sig flere tons muslinger og muslingelarver på væggene i lag på 10-20 cm. Under den årlige revision renser de kanalerne og skiller sig af med blåmuslingerne.

»Der opstod den idé, at man kunne tage de muslinger, fordi mange af dem var levende, og lægge dem ud på nøje udvalgte steder i Kalø Vig og Knebel Vig,« fortæller erhvervskonsulent i Aarhus Kommune og repræsentant for Havsamarbejdet i Østjylland Mette Holm.

Tanken var at lave nogle muslingebanker, som kunne skabe et lille havmiljø i vigene og dermed øge biodiversiteten.

»Omkring blåmuslingebanker vokser der søanemoner og tang af forskellige arter, som er levested for mange mindre havdyr som fiskelarver, børsteorme, muslingelarver og småfisk. Samtidig har muslinger den interessante egenskab, at de renser vandet, fordi de æder planteplankton, som ellers tager lyset i vandet.«

Da projektholdet nåede frem til kølekanalerne, fik de sig dog en stor overraskelse.

Og ikke en god en.

»Vi havde regnet med, at der var ca. 10 tons. Det var den historie, vi gerne ville fortælle, men der var ingen. Vi fik to spande.«

Stor skuffelse

Studstrupværket kunne ellers fortælle, at man hvert år de seneste 20 år har kunnet høste 10 tons blåmuslinger i kølekanalerne. 25 tons, hvis man medregner de døde muslinger på bunden af kanalerne.

Det var selvsagt lidt af en mavepuster for holdet bag projektet.

»Det var en skuffelse og lidt af et chok at møde op til ingenting.«

Samtidig frygter Mette Holm, hvad det kan være et tegn på.

»Der var ikke meget, der tydede på, at det skyldes noget fra Studstrupværkets side. De har ikke lavet nogle ændringer det seneste år. Så hvis det faktisk er et tegn på, at det står værre til i Aarhusbugten og Kalø Vig, end vi havde regnet med, så er det aldrig rart.«

Derfor håber Havsamarbejdet i Østjylland nu på, at det vil blive undersøgt.

»Formålet med havsamarbejdet er jo at gøre havmiljøet bedre. Det er ikke sikkert, vi har midler og mulighed for at undersøge årsagen, men vi kunne godt tænke os, at det blev undersøgt, om det er noget, der er generelt for Aarhusbugten.«

Mange forklaringer

Professor og sektionsleder ved DTU Aqua Jens Kjerulf Petersen påpeger, at det vil kræve omfattende undersøgelser, før man kan sige noget konkret om årsagen bag.

»Uanset hvem du spørger, må det blive gætværk. Der kan jo være et hav af årsager bag. Det kan være alt lige fra større økologiske ting, til at der i år har været ekstraordinært meget østenvind, der kan skabe opskylning af bundmateriale, til at varmeværket har pumpet ferskvand gennem kanalerne ved en fejl. Det kan også være noget med årstiden.«

Jens Kjerulf Petersen fortæller dog, at de tilbagemeldinger, de får fra fiskerne omkring den østjyske kyst, er, at der generelt er udfordringer med bestanden af blåmuslinger. Ligesom det lader til at være tilfældet i det meste af Nordeuropa.

»Men om der er en sammenhæng mellem det og blåmuslingerne i kølekanalen, det er ikke til at sige. Det kræver langt mere data.«

Prøver igen

Tilbage står de i Havsamarbejdet i Østjylland med en uforløst følelse.

»Succeskriteriet var, at der ville være levende muslingebanker, efter vi havde lagt dem ud. For det vidste vi jo ikke. Det skulle være et forsøg. Ville de blive ædt af krabber, eller ville de florere? Det optimale scenarie var, at der dannede sig et biogent rev. Det var det, vi håbede på,« fortæller Mette Holm.

Prøver I igen næste år?

»Det håber vi. Vi håber meget, samarbejdet med Studstrupværket fortsætter, og at der er blåmuslinger igen næste år. Om ikke andet så fordi det ville være et tegn på, at der er liv i Aarhusbugten.«