Strukturreformen skal sikre mere lighed i sundhed.

Sundhedsstrukturkommissionen offentliggjorde 11. juni sin rapport med anbefalinger, der skal sikre sammenhæng og større lighed i sundhedsvæsenet tæt på borgeren.

Indenrigs- og sundhedsministeriet har sendt rapporten i høring til den 6. august, hvorefter regeringen forventet september 2024, vil præsentere sit sundhedsudspil, der skal fremtidssikre sundhedsvæsenet.

Som borger og politiker på Djursland er jeg meget enig i, at kræfterne skal bruges, der, hvor folk er mest syge. På rapportens side 21 er der et skema, som viser, at når vi taler om andel borgere pr 1000 med kronisk sygdom, så fører Djursland og Norddjurs klart i regionen. Det giver stof til eftertanke.

Rapporten opstiller 3 modeller

Model 1

Her nedlægges de nuværende regioner og erstattes af 8-10 Sundheds- og omsorgsregioner med direkte valgte politikere – og en stor overflytning af kommunale opgaver til de nye regioner.

Model 2

Her nedlægger regionerne også og der indrettes et statsligt styret enhedssundhedsvæsen, hvor ministeren er eneste politiske ansvarlige, mens der oprettes 8-10 administrative enheder. Også her er en stor opgaveflytning fra kommunerne.

Model 3

Den er strukturmæssigt ret sammenlignelig med det nuværende. Med 3-5 regioner og en mindre opgaveflytning fra kommuner til regioner.

På det netop overståede folkemøde i Allinge var der løbende debatter om udspillet - med fokus på de forskellige fordele og ulemper ved alle tre modeller. For der er fordele og ulemper ved alle tre modeller, også afhængig af synsvinklen. En afgørende synsvinkel må være patientens.

Regeringens udspil til efteråret vil sikkert være en helt fjerde model. Og gerne en model, der sikrer mere lighed i sundhed, hvor borgerne har størst behov. Altså bl.a. på Djursland. Mere lighed i sundhed, giver i sidste ende også mest sundhed for pengene.

Netop derfor skal vores sundhedstilbud i de kommende år udvikles, så vore ældre og syge borgere har adgang til flest mulig sundhedstilbud i lokalområdet.

For den enkelte borgere er det desuden vigtigt, at samarbejde og sammenhænge mellem aktørerne fungerer optimalt på tværs, når du har brug for det.

Det oplevede jeg selv, da jeg blev ramt af kræft og kom i behandling for nogle måneder siden.

Strukturkommissionens rapport har 6 vigtige anbefalinger.

De 6 anbefalinger i kort form:

1. Kapacitetsudvidelse og ændret organisering af det almenmedicinske tilbud.

2. Ny organisering af arbejdet med digitalisering og data i sundhedsvæsenet.

3. Tilpasset ressourcefordeling. En national sundhedsplan skal sætte en strategisk retning for tiltag, der sikrer tilpasning af ressourcefordelingen mellem både det primære og sekundære sundhedsvæsen og geografisk på tværs af landet.

4. Ændringer af organiseringen og samarbejdet på psykiatriområdet. Psykiatrien integreres organisatorisk med det samlede sygehusvæsen.

5. Tilpasning af de organisatoriske rammer for de praktiserende speciallæger.

6. Implementering. På baggrund af de politiske beslutninger om den fremtidige struktur for sundhedsområdet oprettes et reformsekretariat under indenrigs- og sundhedsministeren.

Jeg vil i forlængelse af ovenstående her nævne anbefaling 3 og 4. Det er nemlig vigtigt for samarbejde og sammenhænge med en tilpasset ressourcefordeling i sundhedsvæsnet som helhed og geografisk på tværs af landet i særdeleshed (anbefaling 3). Dertil kommer at det er en god ide at overveje, hvordan organiseringen af psykiatrien bedst styrker kvaliteten for vores medborgere med psykiske lidelser (anbefaling 4) men gerne med opmærksomhed på, at de forskellige målgrupper kan have forskellige behov, og at det ikke er organiseringen i sig selv, der styrker kvaliteten.

Der er masser af stof til drøftelse og eftertanke i rapporten.