Slagen borgmester: »Det er med et tungt hjerte, at vi gør det her«

Ting kan pludseligt gå meget hurtigt i politik, og det må siges at være tilfældet med udvidelsen af Aarhus Havn.

Efter et syv år langt forløb endte det onsdag morgen med, at tre kæberaslere fra de statslige myndigheder og nogle få ugers virvar trak tæppet væk under den største og mest betændte sag i kommunens historie.

Havneudvidelsen er sat på pause på ubestemt tid.

»Det er med lidt tungt hjerte, at vi gør det her, men vi har vurderet, at det er nødvendigt for at kunne fokusere på et andet meget, meget stort, komplekst og vigtigt projekt. Det har ikke været en let beslutning, for havnen er en af vores vigtigste arbejdspladser i byen, og derfor har det været vanskeligt,« sagde borgmester Jacob Bundsgaard onsdag formiddag på et pressemøde.

Han har som borgmester og formand for Aarhus Havn stået i spidsen for at få tvunget udvidelsen igennem trods massiv folkelig modstand, og derfor var det også en tydeligt skuffet mand, der trådte frem foran pressen sammen med forligspartierne Venstre, De Konservative og SF.

SF skred

Beslutningen blev taget på et møde dagen forinden, og skal man blot tro på, hvad der blev sagt på pressemødet, så var der enighed i forligskredsen. Men ifølge rygterne var det SF, som med havneprojektet har fået alvorlige ridser i den grønne profil, der trak stikket.

Mens teknikrådmand Nicolaj Bang (K), Venstres Gert Bjerregaard og borgmesteren alle havde fundet den meget alvorlige mimik frem, så var det da også SF-ordfører Liv Gro Jensen, der som den eneste trak på smilebåndet på pressemødet.

»Vi er tilfredse med, at vi som samlet forligskreds er blevet enig om at bremse projektet. Der er grundlæggende ting, som ikke er, som de skal være. Fundamentet er ikke i orden. Da det stod klart, stod det også klart for os i SF, at det var det rigtige at hive i håndbremsen,« sagde hun.

Og Gert Bjerregaard gjorde intet for at mane rygtet til jorden, da avisen efterfølgende spurgte ham, om der virkelig var tale om en enig forligskreds.

»Det må du spørge SF om,« lød det korte, men utvetydige svar fra den skuffede Venstre-mand.

»Det er en rigtig ærgerlig situation. Aarhus Havn er et vigtigt stykke infrastruktur, ikke bare for Aarhus, men hele Danmark. Men det kunne ikke være anderledes, så nu vil vi i Venstre kigge fremad og pege på en mindre indgribende udvidelse. Vi skal gøre det klogt, og derfor skal al dokumentation være på plads, hvis vi får en ny ansøgning fra havnens bestyrelse.«

To årsager

I det hele taget har der været megen tale på rådhuset om, hvorvidt havnepartierne med et kommunalvalg til november næste år kunne holde til at have så politisk sprængfarlig en sag hængende over sig. Derfor var modstanderne også med det samme onsdag morgen på barrikaderne med anklager om, at trykket på pauseknappen er ren valgkampsstrategi.

Det afviste borgmesteren dog blankt.

»Det har ikke spillet en rolle. Det her har været så stor og omdiskuteret en sag, så mon ikke der vil være mange aarhusianere, der også vil huske sagen til den tid.«

Derimod er forklaringen på beslutningen todelt, forklarede han.

For det første så er det nu vurderingen, at en havneudvidelse vil karambolere med det milliarddyre og meget store projekt med at etablere rensningsanlægget Aarhus ReWater, der skal erstatte de uddaterede rensningsanlæg i Marselisborg, Viby og Åby. Det på trods af, at Aarhus ReWater ikke er blevet nævnt med et ord eller som et potentielt problem i hele forløbet.

»Med underkendelsen af lokalplanen vil processen som minimum skulle genstartes, og det betyder, at der vil være et sammenfald mellem de to projekter. Det vil skabe et enormt tryk på den planlægningsressource, vi har i kommunen, og vi er bekymret for, om vi har kapacitet til at løse begge opgaver parallelt. Vi har vurderet, at det er nødvendigt at fokusere på et andet meget, meget stort, komplekst og vigtigt projekt,« forklarede Jacob Bundsgaard.

Derudover er det gået op for Aarhus Kommune, at kommunale anlægsprojekter ifølge loven maksimalt må planlægges 12 år frem, og når havneprojektet strækker sig over 30 år, så er det, som borgmesteren så rammende sagde, en ligning, der ikke går op.

Hvordan kunne I ikke vide det?

»Det er én af de fejl, der er begået. Jeg vil helst ikke tage forskud på den eksterne undersøgelse, vi laver af processen, men der har været rettet henvendelse til Erhvervsministeriet med præcis det spørgsmål. Vi antog, at når man ikke protesterede, så var man med på, at det ikke var meningsfuldt at arbejde med reglen om en 12-årig horisont,« sagde borgmesteren.

For rådmand Nicolaj Bangs vedkommende var det sådan noget, hans forvaltning, Teknik og Miljø, skulle have haft styr på, og han erkendte blankt, at der er blevet begået fejl i forløbet.

»Det er der. Vi er blevet noget overraskede over den ret kontante melding om, at vi kun har en 12-årig periode at arbejde med.«

Hvad nu?

Det, som alle savner svar på, er, om havneudvidelsen nu er endegyldigt skrinlagt. Svaret blafrer stadig i vinden efter pressemødet, hvor borgmesteren slog fast, at han stadig mener, at der er behov, men samtidig, at en genoptagelse af processen vil være op til et nyt byråd og ligge »en række år« ude i fremtiden.

Men én ting er byrådet, noget andet er staten. Straks efter forligspartiernes bombe var Dansk Industri ude med hård kritik af beslutningen og krav om, at staten skal komme på banen.

Spørgsmålet er nu, om borgmesteren også vil bede staten om hjælp til at presse projektet igennem. Det var han ikke meget for at svare konkret på.

»Skal projektet nyde fremme, vil det kræve, at staten tager ansvar og træder til med en ændring af planloven eller en anlægslov, ligesom man har gjort med Lynetteholmen i København.«

Men vil du som borgmester opfordre til det?

»I virkeligheden skal man i Danmark tage en større diskussion. Der er ikke en strategi for, hvilken havnekapacitet vi skal have her i landet, og der skal man starte. Mit ønske er stadig en udvidelse, men vi kan bare ikke realisere det. Der er mange uafklarede ting, som man kunne ønske sig et klart svar på, men vi kan jo ikke give et svar på, hvad Folketinget vil. Vi kan dog sige med sikkerhed, at med denne beslutning er projektet udskudt i mindst en årrække.«

Tilbage står, at der i Aarhus Kommune er brugt enorme ressourcer over mange, mange år, som langt hen ad vejen nu er spildt, erkendte Jacob Bundsgaard.

»Demokratiske processer koster ressourcer, men vi har gjort det, fordi vi har vurderet, at omkostningen vil være endnu større ved ikke at lave en havneudvidelse.«

Og kritikerne får indtil videre det, som de har argumenteret så kraftigt for.

Der bliver etableret en dry-port til containere i nærheden af motorvejen, og Aarhus Havn bliver tvunget til at udnytte og effektivisere brugen af det eksisterende areal mere, end der var lagt op til.

»Derudover skal man gøre sig endnu mere umage med at sortere i de virksomheder, der har mulighed for at ligge på Aarhus Havn. Det er altsammen noget, der vil begrænse havnens konkurrenceevne. Det betyder også, at vi får mindre gods transporteret ad vandvejen, og det er dårligt for klimaet,« slog den skuffede borgmester fast, inden han traskede mod borgmesterkontoret.

Mens han gjorde det, lod de politiske modstandere i havnesagen, Radikale Venstre, Enhedslisten, Danmarksdemokraterne og Henrik Arens, proppen på en champagneflaske springe, mens der blev skålet for havmiljøet i Aarhusbugten.