Lokal marimba-musiker giver koncert
mw
Ninna Hedegaard Morsing er uddannet klassisk slagtøjsspiller ved Det Jyske Musikkonservatorium. Hun bor i Hinnerup og arbejder som freelance musiker og underviser.
Til aftengudstjenesten 8. august i Haldum Kirke klokken 19.30 fylder Ninna Hedegaard Morsing kirkerummet med Marimba i samarbejde med sognepræst Iben Albeck, som står for den øvrige del af gudstjenesten.
Ninna Hedegaard Morsing er engageret i mange forskellige projekter som musiker. Hun spiller blandt andet i ’Elle percussion & flute duo’, og hun har ’Ninnas Orkester’.
I den mere rytmiske afdeling spiller hun fast med guitarist og sangskriver, Camilla Overgaard.