Fortsæt til indhold

»Her er simpelthen så kønt. Og det er så ærgerligt når man opdager, at der ikke er noget liv«

Kyst- og Fjordcentret vil med et nyt tilskud fra Friluftsrådet forsøge at udbrede kendskabet til dt store iltsvind i de danske havmiljøer.

Samfund

»Her er simpelthen så kønt,« siger Lennart Pedersen.

Han er teknisk servicemedarbejder på Kyst- og Fjordcentret ved Voer Færgested. Han går på vejen sammen med centrets daglige leder Carsten Enemark på vej ned mod fjorden, mens de betragter udsigten over vandet.

»Og det er bare så ærgerligt, når man opdager, at der ikke er noget liv,« tilføjer Lennart Pedersen.

Der er smukt ved Randers Fjord, men under overfladen er virkeligheden ikke særlig køn. Ligesom i mange andre af landets havmiljøer er fjorden også her ramt af iltsvind. Foto: Simon Carlson

For nok er her smukt over vandet. Under overfladen er virkeligheden en anden.
Tidligere vrimlede fjorden med liv, men ligesom i en stor del af landets andre fjorde, er Randers Fjord ramt af iltsvind, og Lennart Pedersen beskriver nu den følelse af en død klæg masse, man får med op, hvis man graver hænderne ned i fjordbunden.

Det er årsagen til, at Kyst- og Fjordcentret netop har modtaget et stort tilskud fra Friluftsrådet på 130.000 kroner. De skal gå til at udbrede kendskabet til den alvorlige tilstand, som havmiljøet befinder sig i.

Derfor kan det umiddelbart virke en anelse paradoksalt, at pengene primært skal bruges til indkøb af nye våddragter.
Der er der naturligvis en dybere mening med. Våddragterne skal hjælpe til, at det bliver lettere at udbrede kendskabet til iltsvindet i de danske havmiljøer og ikke mindst hjælpe til at gøre noget ved det.

En af årsagerne findes i ålegræs. Eller rettere manglen på samme.

Ålegræs bredes ud

Ålegræs fungerer blandt andet som levested for fisk, beskytter kysterne og lagrer CO2, men to tredjedele af al ålegræs er forsvundet fra de danske farvande siden år 1900.

Kyst- og Fjordcentret er sammen med blandt andet Havsamarbejdet Østjylland og Kattegatcentret med i det tre-årige naturgenopretningsprojekt ”Ålegræs i Norddjurs”.

Udplantningen af ålegræsset er et led i det 3-årige naturgenopretningsprojekt ”Ålegræs i Norddjurs.” Formålet med projektet er at mobilisere og involvere studerende og offentligheden i at sikre naturgenopretning ved at udplante ålegræs i kystnært farvand i Norddjurs Kommune. Foto: Søren Forsberg.

Formålet med projektet er at mobilisere og involvere studerende og offentligheden i at sikre naturgenopretning ved at udplante ålegræs i kystnært farvand i Norddjurs Kommune, og her spiller våddragterne en vigtig rolle, fortæller centerleder Carsten Enemark.

»Det handler i høj grad om at skabe fokus, og derfor har vi skrevet til Friluftsrådet, at pengene skal gå til tykkere våddragter, så vi for eksempel kan få en hel gymnasieklasse med i vandet for at plante ålegræs ud. Men hvis ålegræsset skal have de bedste betingelser for at fæstne sig i bunden, så skal de helst plantes ud i maj, og der er vandet altså stadig koldt,« siger Carsten Enemark.

De nye våddragter hjælper således til, at man opholde sig i længere tid i vandet og derved optimere hele processen omkring udplantningerne.

Sætter fart på

Naturgenopretningsprojektet startede ved indgangen til 2024 og løber altså til og med 2026.
I år skal derfor bruges til at samle erfaringer til at få de bedst mulige resultater af udplantningerne.

Næste år sættes der derfor fart på antallet af udplantninger, hvor blandt andet kommunens gymnasieklasser og andre uddannelsesinstitutioner inviteres til at blive en del af projektet.

Tidligere i år har Kattegatcentret haft studerende fra Viden Djurs ude ved Blå Flag-stationen i Fjellerup for at drage de første erfaringer med udplantningerne.
Her var teknisk servicemedarbejder Lennart Pedersen med ude og hjælpe til ved nedsætningen af to store metalringe, der hver indeholder et antall sammenbundne totter ålegræs, som forhåbentlig får fæste i havbunden.

Studerende fra Viden Djurs var tidligere på året i Fjellerup for at plante ålegræs ud. 50 skud blev udplantet og fordelt ved hjælp af en metalring på størrelse med en familiepizza. Metalringen hjælper til at holde skudene nede under udplantningen. Der blev plantet to ringe med 25 skud hver. Foto: Mark Sigetty.

Turister skal hjælpe

Særligt i Kattegat er der en stor forhåbning om, at ålegræsset rent faktisk fæstner sig og derefter breder sig via sit rodnet.

I Randers Fjord ved Kyst- og Fjordcentret er der lidt større skepsis, om planterne rent faktisk får fat, men ikke desto mindre så tjener indsatsen her et helt særligt formål.

»Vi vil jo rigtig gerne skabe opmærksomhed om den her problematik og brede det ud. Det er også derfor, det er vigtigt at få fat i de unge mennesker fra for eksempel gymnasierne,« siger Carsten Enemark.

Han tilføjer, at budskabet skal bredes endnu mere ud. Derfor planlægger Kyst- og Fjordcentret allerede nu en uge omkring starten af sommerferien 2025, hvor man både kan høste store naturoplevelser og hjælpe med at forbedre forholdene for liv i fjorden.

»Vi har i bestyrelsen vedtaget, at vi er et regenerativt naturcenter, der arbejder efter bæredygtighedsbegreberne. Derfor er det meget vigtigt for os, at vi bliver opfattet som et grønt naturcenter, og ved den her tid næste år håber vi rigtig meget på at kunne tage imod både turister og børnefamilier, som skal lære at dykke og snorkle. Det bruger vi to-tre dage på, så de bliver helt trygge i vandet, og får en masse oplevelser ved at snorkle. Herefter er målet, at vi bruger et par dage på at plante ålegræs ud sammen. Så får vi det bredt ud, og vi får sat en hulens masse skud i vandet. Så kan det måske begynde at give en virkelig effekt,« vurderer Carsten Enemark.

I løbet af projektperioden er målet med naturgenopretningsprojektet at udplante knap 20.000 ålegræsskud fordelt over seks-syv testområder.