Blodig uge fik storby til at snakke sikkerhed på byens sporvogne. Viral video afslører måske løsningen

Forrige weekend døde aarhusiansk fodgænger i en ulykke med letbanen. I Schweiz håber man, ny airbag-teknologi kan redde menneskeliv i fremtiden - også i Aarhus. Det bliver dog ikke her og nu, spår letbane-direktør.

Samfund2. jul. 2024 kl. 18.30

Anders MichaelsenJyllands-Postens Lokalaviser

Lørdag i forrige weekend afgik en 89-årig mand ved døden, efter at have gået ud på letbane-sporet ved Nørrebrogade og Kirkegårdsvej i Aarhus.

Umiddelbart efter ulykken, oplyste Østjyllands Politi, at sammenstødet var sket, fordi manden havde overset letbanen. Det eksakte hændelsesforløb er dog stadig ikke endeligt afklaret.

Ulykken blev dermed den anden dødsulykke i letbanens historie.

»Det er altid en tragedie, når der sker en ulykke med dødeligt udfald. Vi ved ikke, hvad der præcis er sket, og hvorfor det er sket, så lige nu er der ikke så meget andet at tilføje, end at vi afventer politiets undersøgelse,« sagde letbanedirektør Michael Borre.

Ulykken i den forgangne weekend skete blot få dage efter, letbane-direktøren havde tordnet mod fodgængere, som nær DR’s EM-storskærmsarrangement på Havnepladsen havde valgt at stå på skinnerne og se fodbold.

Ved den lejlighed fortalte Michael Borre også, at det jævnligt sker, at letbanen må advare gående trafikanter med hornet. Og sammenstød mellem letbanen og fodgængere er sket før. Lørdag var dog første gang, at det endte fatalt.

Men måske kan ny teknologi mindske risikoen for den slags ulykker i den nærmeste fremtid.

Stigende problem

I Schweiz’ største by Zürich, en kommune med cirka 75.000 flere indbyggere end Aarhus’ knap 370.000, blev emnet sikkerhed i hvert fald en varm kartoffel for det lokale bystyre tilbage i april i år.

Det skete efter tre personer indenfor blot en uge i løbet af marts blev dødeligt kvæstet i sporvognsulykker.

Og ifølge det regionale dagblad Neue Zürcher Zeitung er antallet af sporvognsulykker, hvor der er sket personskade samtidig også blot steget de senere år i den schweiziske storby.

Fra 428 hændelser i 2020 til 675 i 2023.

Her skal dog medregnes, at langt størstedelen af de rapporterede uheld med personskader skyldes uheld i forbindelse med stop, ind- og udstigning. Blot 10 procent er i kategorien ”uheld med fodgængere”, som talte 67 uheld i 2023.

Ikke desto mindre fik den fatale uge i marts lokale politikere til at gå i brechen for, at der nu skulle installeres ekstra beskyttelsesanordninger på sporvognene. Og noget af det, man i dag sætter sin lid til i alpelandet, er et pilotprojekt med såkaldte sporvogns-airbags.

Lovende tests

Det er den franske togproducent Alstom, der i mere end to år har samarbejdet med det schweiziske transportministerie og Verkehrsbetriebe Zürich (VBZ), den lokale schweiziske pendant til Midttrafik, om at udvikle airbagsene til sporvognene.

Airbaggen man arbejder på, bliver udløst af en sensor placeret i førerkabinen, og når sensoren registrerer en person og en farlig situation forude, foldes en stor pude ud foran sporvognen.

Hvordan systemet virker, har man den seneste tid kunnet få en fornemmelse af på de sociale medier, hvor en video fra forsøgene med airbag-systemet har cirkuleret flere steder.

Og resultaterne af de tests, man indtil videre har lavet, har ifølge VBZ’s projektleder Marcel Kunz været tilfredsstillende, hvilket han fortalte til tv-stationen Tele Züri tilbage i april.

Alstoms schweiziske kommunikationsdirektør Andreas Bonifazi oplyser her til avisen, at systemet består af to airbags. En stor foran, der sørger for, at fodgængere ikke slår krop og hoved ind i forruden ved sammenstød, samt en mindre airbag placeret nede under den store, og som forhindrer personer i at blive kørt over.

Ifølge Andreas Bonifazi blev man færdige med sine tests af airbagsystemet for et par uger siden, og konklusionen er, at airbaggen vil kunne forhindre alvorlige og fatale ulykker.

»Men jeg er nødt til at understrege, at airbaggen, man har kunnet se på video, er en prototype, og der er ikke noget færdigt produkt endnu, for der er stadig research, der skal laves,« lyder det i et skriftlig svar fra Andreas Bonifazi.

Skal kunne bruges andre steder

Noget af den ekstra research, der skal til, handler bl.a. om at forbedre hastigheden, hvorpå airbaggen udløses, og så skal det samtidig også gøres nemmere at folde airbaggen sammen igen, så sporvognene hurtigere kan komme videre efter brug af airbaggen.

Det lokale trafikselskab VBZ er dog allerede så tilfredse med resultaterne at testene, at man har planer om at udstyre 110 nye sporvogne med løsningen.

Og selvom eksempelvis letbanen i Aarhus kører med tog fra den schweizisk-tyske producent Stadler og ikke franske Alstom, så er det også meningen, at airbaggen skal kunne implementeres på andre tog-typer end Alstoms, oplyser Andreas Bonifazi.

Alstom går også efter at patentere teknologien, men hvornår den er på markedet, og hvad systemet kommer til at koste, ved man endnu ikke.

Kan ikke være »first movers«

I et skriftlig svar fra direktør ved Aarhus Letbane, Michael Borre, oplyser han, at man er bekendt med videoen af den schweiziske airbag-test, og at man »altid« er interesseret i ny teknologi, der kan forbedre sikkerheden på Letbanen.

Men man skal dog alligevel ikke regne med, airbag-systemet kommer på letbane-togene i Aarhus lige foreløbigt.

»Jeg forestiller mig, at der går noget tid endnu, før denne teknologi bliver almindelig brugt. Om det er lige, er det, der er løsningen, kan jeg ikke sige noget om nu. Vi har dog ingen aktuelle planer om at se nærmere på denne løsning,« skriver han.

»Teknologien er ret ny, og endnu ikke implementeret i større stil. Vi har i Aarhus Letbane ikke ressourcer til at være ”first movers” på den slags ny teknologi. Det giver mening, at den slags udvikling primært drives af de større netværk - som for eksempel det i Zürich. Når teknologien er modnet, hvis den bliver det, så kan det godt være, at vi vil interessere os for det,« skriver Michael Borre.

Aarhus Letbane afventer stadig politiets undersøgelser af den ulykke, der fandt sted forrige lørdag, undersøgelser som Østjyllands Politi oplyser, man stadig arbejder på.