Advarer - her skal du ikke køre: Spærrer central vej i begge retninger
Vejarbejde skal færdiggøres nu.
Har man planer om at køre forbi Sønder Allé de næste par dage, så kan man godt tro om igen.
For 10.-12. juli er den centrale vej tværs overfor Rådhuspladsen spærret i begge retninger - og det er for både biler og cyklister.
Det oplyser kommunen på sin facebook-side ”Trafik i Aarhus”.
Afspærringen gælder dog kun fra kl. 11-20 de førnævnte dage, så her er det altså stadig muligt at køre på vejen udenfor det tidsrum.
Årsagen til afspærringen skyldes, at man skal have færdiggjort det vejarbejde, der i forvejen har været på stedet - og det sker med et nyt slidlag, som kronen på værket.
Slidlaget er det øverste lag af asfalten, som skal sikre, at vejen får en endnu længere levetid, idet at det beskytter lagene under mod bl.a. regn, frost og saltning.