Ny legeplads i Byparken
Gode legeområder udvides i Auning.
Ved Auning Idræts- og Kulturcenter er Auning Aktivitetspark godt i gang med at vokse sig til et af byens foretrukne legesteder.
Gode legepladser i Auning har da også tidligere været en mangelvare. Sidste år kom den store legeplads ved Gammel Estrup til, og nu er der tilføjet endnu en til samlingen for særligt de mindste.
Auning Bypark har således fået en ny legeplads til 0-2-årige.
Legepladsen kan findes i forlængelse af Friis Andersens Vej sydvest for hundeskoven.
Der er en elefantrutsjebane, et legehus og et bordebænkesæt i sandkassen og dermed også rig lejlighed til at bringe madpakken med på tur.
Legepladsen er opsat af Driftscentret i Norddjurs Kommune i samarbejde med Kultur og Fritid, oplyser kommunen på Facebook.