Fortsæt til indhold

Ikea tilbagekalder elektroniske produkter - stop straks brugen!

Af hensyn til kundernes sikkerhed tilbagekalder Ikea en række powerbanks.

Samfund
sb

Ikea tilbagekalder i en pressemeddelelse to typer powerbanks, da forretningskæden har fundet ud af, at de kan udgøre en brandrisiko på grund af en produktionsfejl.

Kunder, der ejer et af produkterne, bør »straks stoppe brugen af produktet« og henvende sig til Ikea for ombytning til et tilsvarende produkt eller for at få pengene tilbage.

VARMFRONT-powerbanks med andre datostempler er ikke berørt af denne tilbagekaldelse, lyder det.

VARMFRONT powerbanks med berørte datostempler kan returneres til ethvert Ikea-varehus for ombytning til et tilsvarende produkt eller for at få pengene tilbage. Kvittering er ikke nødvendig.

Det er følgende powerbanks, der er tale om:

  • VARMFRONT powerbank 10400 mAh (modelnummer E2038) med datostempel (YYWW) 2313, 2316, 2318 eller 2319
  • VARMFRONT powerbank 5200 mAh (modelnummer E2037) med datostempel (YYWW) 2318, 2319 eller 2322

Der er dags dato ikke indrapporteret nogle hændelser med produkterne i Danmark, oplyser Ikea.