Frisøren Edres fra Syrien har slået sig ned i Ryomgård - nu åbner han også en skrædderbutik

Mens avisen besøger Edres Mostafas frisørsalon i Ryomgård, når hele to kunder at blive klippet.

Frisøren jonglerer på elegant vis - og hele tiden med et stort smil- både interview, saks, smalltalk og fremtidsplaner.

Der er en let, humoristisk og positiv stemning, som passer fint til navnet på frisørsalonen.

Sammen med sin kone har Edres Mostafa kaldt stedet for Rovand, som er kurdisk og betyder noget i retning af ’solen skinner’.

34-årige Edres Mostafa flygtede fra Syrien til Danmark for 10 år siden - ni af dem har han boet i Ryomgård.

»Jeg kom fra en storby, Aleppo, så da jeg kom hertil, tænkte jeg: hvordan skal jeg bo i sådan en lille by? Men nu er jeg meget glad for det,« siger han på nærmest fejlfrit dansk, mens han med en fin børste fjerner løse hår i nakken på sin kunde.

»Jeg fik en virkelig god nabo, som har hjulpet mig meget. Det får man ikke lige så let i en storby, så nu vil jeg ikke bo andre steder.«

Manden i stolen, Sem Johnsson, bor i Kolind, men kører gerne til Ryomgård for at blive klippet af Edres Mostafa.

»Han er god til at lave fade,« forklarer han og kører sigende en finger ned over siden af hovedet for at vise, hvor elegant overgangen mellem toppen og bunden af frisuren er blevet.

Næste mand i stolen er Frank Poulsen. Han har taget sin kone med.

»Fordi, når jeg tager brillerne af, så kan jeg ikke se en skid, og derfor er hun med, så hun kan holde øje med, at det bliver gjort ordentligt.«

Det plejer det nu at blive.

Frank Poulsen har ellers brugt den samme frisør i Ryomgård i de 30 år, de har boet der, Salon Mor og Datter hed den, men da hun lukkede efter corona, skulle der findes et nyt sted.

Valget faldt på Frisør Rovand.

»Her er hyggeligt, og han er meget god. Han laver det sådan, som jeg gerne vil have det, og så er det jo billigt.«

Skrædder i nabolokalet

Da Edres Mostafa kom til Danmark og fik anvist bopæl i 8550, startede han med en praktik i børnehaven for at blive bedre til dansk.

Siden da har han haft arbejde så forskellige steder som på Molskroen, Skejby Sygehus og et pizzeria i Ryomgård.

»Det er vigtigt for mig at forsørge mig selv, betale skat og give noget tilbage til Danmark.«

I Aleppo arbejdede han som både frisør og skrædder, men det var faktisk hans kone, der i første omgang åbnede salonen på Vestergade.

»Så hjalp jeg lidt til. På et tidspunkt ville hun gerne noget andet. Hun vil gerne være Social- og sundhedsassistent, og så overtog jeg.«

Sammen har parret tre børn, der går i skole og børnehave i byen.

Mens Kirsten Poulsen fortæller Edres, at Franks hår skal være kortere, fortæller Edres, at han vil åbne en skrædderbutik i lokalet ved siden af salonen.

Han vil udvikle sin forretning, og han er sikker på, at der er god efterspørgsel på en skrædder i byen.

»Nu skal sådan nogle som dig jo ikke komme rendende her og lave liv i byen. Vi er jo vant til at sove,« siger Frank Poulsen ironisk og henviser til, at der desværre er flere butikker, der er lukket end åbnet i Ryomgård i de 30 år, han og fruen har boet her.

»Det ville være dejligt med et sted, hvor man kunne få lagt bukser op eller sat en lynlås i, for ellers skal vi jo helt til Randers,« tilføjer Kirsten Poulsen.

Skrædderen åbner i lokalet til venstre for salonen 1. august. Men der er også et lokale til højre for, som står tomt.

»Jeg taler lige nu med en ukrainsk kvinde om, at hun skal åbne noget derinde. Hun kan både klippe og lave negle. Men det er slet ikke sikkert endnu. Nu må vi se,« siger Edres Mostafa.

Én ting, der er sikkert, er, at han ikke tager nogen steder foreløbigt, og med den flittighed, han lægger for dagen, så kommer lokalerne sandsynligvis ikke til at stå tomme i særlig lang tid.