Fortsæt til indhold

Fra Woodstock til Mosstock: For 52. gang skydes lokal festival i gang

Festivalen Mosstock er tilbage for 52. gang.

Samfund
mw

Forår i Danmark 1971. En Aarhus-biograf har helaftensfilmen ’Woodstock’ på plakaten. Inde i mørket sidder 20-årige Niels Godrum tryllebundet til sædet. På lærredet er Joe Cocker i gang med ’A little help from my friends’. Cocker er i ekstase, langhåret og langskægget står han på scenen og skriger sin rustne stemme ud til 500.000 glade unge, der er mødt op til den primitive festival, på egnen ved Woodstock, New York 1969. Her fik Niels idéen til at ville lave et dansk Woodstock, hvor unge mennesker kunne samles og høre de unges musik i de rammer de unge selv satte.

På engen i sin baghave kastede han derfor nogle brædder til en scene, og sammen med en flok kammerater og et naturligt udspring af ungdomsoprøret blev Mosstock Festival skabt.

Festivalen lever endnu, og Niels Godrum kører stadig hårdt på. Og for 52. gang vil musikken spille på den samme mark nær Mossø, beliggende mellem Ry og Brædstrup.

Det sker 1.-3. august med start klokken 16.

Program og omtale af alle band og solister kan ses på www.mosstock.dk