Fortsæt til indhold

Vi har streetart på gavle, elskabe, elefanter og busbobler - nu også her

Farveladefesten vil ingen ende tage i Aarhus denne sommer. Vi har spottet endnu et festligt indslag i bybilledet.

Samfund

Redaktionen har før delt artikler om dekorerede busbobler, eltavler, kulørte psykiatri-elefanter og 17 streetart-gavle med illustrationer af FNs verdensmål.

Nu er turen så kommet til en streetart-container, der liver op på ved det tidligere Amtssygehus i Tage Hansens Gade.

Cotaineren står ud for teknik-bygningen ved det tidligere Amtssygehus og viser Kredsløb Energipark i Lisbjerg. Foto: Tahmasbi

Den er placeret på forsiden af portbygningen, der tidligere var administrationsbygning for hospitalet. Og der ser alting ud som det plejer. Men inde bagved de fire etager gemmer der sig en stor byggeplads, hvor det meste er gravet op lige nu.

Stedet har siden foråret været under stor forvandling til et nyt boligkvarter.

Sådan ser der ud bag portbygningen i Tage Hansens Gade. Foto: Tahmasbi

Et af de første nye indslag i bybilledet er en farverig container, der står ud for teknikbygningen til højre for portbygningen og og er en praktisk foranstaltning fra Aarhus Kredsløb, der forsyner byggepladsen med det, der skal til for at den kan fungere.

Carsten Sandberg skriver til os på Facebook, at containeren indeholder en varmeveksler og at det er Kredsløb Energipark i Lisbjerg, der optræder på containeren.

Det er Kredsløb Energipark i Lisbjerg, der optræder på containeren. Foto: Tahmasbi