Der er kun plads til hver 8. i beskyttelsesrum i Syddjurs

Der er krig i Europa, og det vækker genklang til den kolde krig, hvor frygten for atomvåben og et tryk på den røde knap lå som en paddehattesky over de fleste danskeres bevidsthed.

Den tid har heldigvis været ovre i mere end 30 år, men nu er det desværre igen tid til at forholde sig til truslen fra øst.

Siden Rusland gik ind i Ukraine i 2022, har Beredskabsstyrelsen derfor arbejdet på at få et overblik over antallet af pladser i såkaldte beskyttelses- og sikringsrum i Danmark.

Kommunerne har skullet indberette antal pladser og opgørelsen viser, at det samlede tal pladser for Danmark er 3,6 millioner.

Rummene kan både være gamle betonbunkere, sikringsrum under bygninger, parkeringskældre eller depotrum under skoler og lignende.

I Syddjurs er tallet 5390 til godt 44.000 borgere.

Der findes 32 rum, som fordeler sig med 12 rum i Ebeltoft, 9 i Hornslet, 4 i Ryomgård, 3 i Mørke, 2 i Rønde, 1 i Rosmus og 1 i Nimtofte.

Generelt forholder det sig i hele landet sådan, at flere beskyttelses- og sikringsrum er blevet nedlagt, siden den sidste opgørelse blev lavet i 2002.

Og så er det endda, ifølge Jyllands-Posten, langt fra sikkert, at alle beskyttelses- og sikringsrum stadig er egnede til brug, for man har ikke nødvendigvis været nede og kigge i dem i forbindelse med optællingen.

Det er kommunerne selv, der bestemmer, hvor mange pladser, der skal være.

Det er også dem, der har ansvaret for opførelse, vedligehold, klargørelse og drift.

I Syddjurs Kommune har man valgt at udlicitere administrationen af rummene til det fælleskommunale beredskab, Beredskab og Sikkerhed, som ejes af Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner.

I fredstid, som det dog stadig er, har kommunerne lov til at bruge rummene til andre formål.

De kan for eksempel leje dem ud eller opbevare ting. Det er nemlig først, når Forsvarsministeriet beordrer rummene klargjort, at kommunerne har pligt til at sørge for, at de står klar til at beskytte befolkningen ved et eventuelt angreb.

Bordfodbold og bibliotek

I Ebeltoft er der som skrevet 12 rum. Det største af dem, med plads til 653 personer, ligger under byens brandstation.

Her har Dykkehistorisk Selskab Danmark lejet sig ind i nogle år, og rummene er derfor fyldt af historiske dykkeklenodier.

Medlem af selskabet, Jørn-Peder Larsen, viser rundt i lokalet. Han har klare holdninger til det beredskab, Danmark kan byde på lige nu, men dem vender vi tilbage til.

I kælderen har brandmændene i øvrigt lavet et omklædningsrum og et hyggerum med bar, dartskive og bordfodboldbord, og hvis man skal dømme efter den skål med chips, der står på bardisken, så er det ikke længe siden, at rummet er blevet brugt til socialt samvær.

Langs væggene i kælderen står reoler med bøger, som udgør Dykkehistorisk Selskab bibliotek, og generelt er rummene fyldt med genstande, der optager det meste af pladsen.

Det er der for så vidt ikke noget galt i, for der er ikke et påbud fra Forsvarsministeriet om, at rummet skal stå klar, men hvis det sker, hvad betyder det så, at der kun er pladser til hver 8. Syddjurs-borger i kommunens beskyttelses- og sikringsrum?

Cyberkrig

Det store spørgsmål er, om trusselsbilledet mod Danmark lige nu tilsiger, at der er brug for beskyttelsesrum?

Ifølge Forsvarets Efterretningstjenestes er der på nuværende tidspunkt ikke er en ’direkte militær trussel mod Danmark’.

Det antages, at et eventuelt angreb mod Danmark ikke bliver i form af bomber, men af en mere moderne form for krigsførelse, nemlig angreb på kritisk infrastruktur, såkaldt cyberrelaterede angreb.

Den konklusion er Jørgen Hansen, beredskabsinspektør ved Beredskab og Sikkerhed, enig i. Han vil ikke udtale sig som ekspert på området, men han har sine holdninger baseret på et vist kendskab til det danske beredskab generelt.

»For det første er der kommet andre våben siden dengang, rummene blev lavet, så jeg er ikke sikker på, de ville hjælpe meget alligevel, hvis vi blev angrebet fra luften. Det tror jeg dog ikke kommer på tale. Jeg tror, cyberkrigen er det, vi skal forberede os på, så i stedet for at være bange for at man ikke kan få plads i et beskyttelsesrum, så er det bedre at forberede sig derhjemme, så man kan klare sig 3-4 dage uden strøm og så videre. Det er jo også det, de danske myndigheder officielt anbefaler.«

Han vil ikke sige ja eller nej til, om han mener, at antallet af pladser i Syddjurs er tilstrækkeligt.

»Da man begyndte at lave beskyttelsesrummene, vurderede man også, hvilke mål, der var ’lønnende at ramme’, og der er Syddjurs nok ikke et mål, der har stor vigtighed i forhold til for eksempel hovedstaden eller andre områder, så det kan være en forklaring på, hvorfor der ikke er flere pladser.«

Tornerosesøvn

Mens Jørgen Hansen umiddelbart ikke mener, der er grund til at bekymre sig over antallet af pladser i Syddjurs, så har Jørn-Peder Larsen, ham der viste rundt i sikringsrummet i Ebeltoft, en anden holdning.

Han har en fortid i Søværnet, blandt andet som mine-dykker. Et arbejdsliv præget af den kolde krig, og han mener, at erfaringerne derfra stadig bør spille en rolle.

»Jeg mener i aller højeste grad, at der stadig er brug for rum som dette. Jeg har undret mig over, hvordan man i Danmark har udsultet beredskabet gennem så mange år. Det er i mine øjne naivt og blåøjet, hvis man tror, at truslen fra øst ikke kan betyde militære angreb. Vi har sovet tornerosesøvn i alt for lang tid. Det bliver jo tydeligt nu, hvor Rusland rykker på sig, som i øvrigt er noget, man kunne have forudset ville ske. Det er på tide at vågne op og forberede os på det værste, så nej, jeg mener ikke, at 5390 pladser er nok. Og da slet ikke, hvis de ikke er vedligeholdt.«

Uanset, om man har den ene eller anden holdning, så er det noget af et ansvar, der påhviler kommunerne.

Da Adresseavisen kontakter Christoffer Pedersen (V), som i skrivende stund er ferievikarierende borgmester, er hans umiddelbare reaktion stor interesse for emnet. Han udbeder sig tid til at undersøge sagen nærmere, inden han kan svare på, om antallet af pladser er tilstrækkelig, men vender hurtigt tilbage med et skriftligt svar til avisen.

»I Syddjurs kommune har vi valgt, at de kommunale beføjelser under Beskyttelsesrumsloven ligger hos Beredskab og Sikkerhed. Det synes jeg er rigtigt, og det er jeg helt tryg ved.«

Han vil nødigt udtale sig skråsikkert om, hvad der er det rigtige antal beskyttelsesrum for en kommune af Syddjurs’ størrelse og beliggenhed.

»Jeg noterer mig dog, at der er ret store forskelle kommunerne imellem i forhold til antallet af beskyttelsesrum.«

Og så er han helt på linje med beredskabsinspektør Jørgen Hansen i forhold til hans udlægning af det aktuelle sikkerhedsbillede.

»Myndighedernes vurdering er jo, at den trussel, der måtte være imod Danmark, mere handler om mulig hybridkrig og cyberangreb end om en egentlig militær trussel. Det skal man selvfølgelig også forholde sig til, i forhold til, hvilken type af beredskab der er behov for, og hvor ressourcerne anvendes bedst muligt.

Når det så er sagt, så er det et vigtigt område, mener han.

»Der er ingen tvivl om, at det er vigtigt, at vi har et beredskab, som både har de nødvendige ressourcer og som er omstillingsparat i forhold til den til enhver tid aktuelle situation.«