Rønde sygeplejerske: Øget samtaletid kan revolutionere fertilitetsbehandling

Pernille Barslev fra Rønde, nyuddannet sygeplejerske fra VIA University College, har sammen med to medstuderende skrevet en eksamensopgave om barnløse par i fertilitetsbehandling.

Sygeplejersker spiller en vigtig rolle, når kvinder og par er i fertilitetsbehandling. Men sygeplejerskerne har – både i det offentlige og på private fertilitetsklinikker – for lidt tid til samtaler med patienterne om svære følelser og dermed til at give den bedst mulige oplevelse.

Det fremhæver tre sygeplejersker, som i juni dimitterede fra VIA University College, i deres afsluttende eksamensopgave. Pernille Barslev er mor til tre børn og har fået fast arbejde på Skejby Sygehus.

Konklusionen fra Pernille Barslev og hendes to medstuderende – Lena Lauridsen fra Aulum og Sandie Moesgaard Lauridsen fra Ikast – er, at mere tid vil kunne reducere antallet af psykosociale konsekvenser, der ofte følger i kølvandet på fertilitetsbehandling. Derfor håber de tre, at deres research kommer til at sætte aftryk på den fremtidige fertilitetsbehandling herhjemme.

Ifølge statistikkerne er der blandt par, der har været i fertilitetsbehandling, flere end gennemsnittet, der oplever fx fødselsdepression, indlæggelse på psykiatriske afdelinger og skilsmisse. Konkret er det både for mænd og kvinder tæt på hver femte, der oplever depressionssymptomer i kølvandet på fertilitetsbehandling.

Det mekaniske fylder mest

»Sygeplejerskerne har i dag så travlt, at de ikke kan tage sig tilstrækkeligt af de ofte svære følelser, som par i fertilitetsbehandling tumler med. Der er størst fokus på det fysiske og ’mekaniske’, selv om det psykiske er mindst lige så vigtigt, og selv om det kan medføre alvorlige og langsigtede konsekvenser for parrene, hvis de ikke bliver set og hørt og oplever, at deres følelsesmæssige udfordringer bliver grebet af de fagprofessionelle,« understreger Pernille Barslev.

Hun påpeger, at nedsat fertilitet i dag er den allermest udbredte sygdom blandt 25-45-årige, og at fertilitetsbehandling mentalt er meget opslidende for de fleste, der må anvende dén metode i håb om at blive forældre.

Faktisk er den psykiske belastning så voldsom, at 30 procent ser sig nødsaget til at stoppe i løbet af deres fertilitetsbehandling.

Derfor er god tid til samtaler, nærvær og vejledning undervejs helt afgørende, fastslår Pernille Barslev, Lena Lauridsen, Sandie Moesgaard Lauridsen.

Tid en knap faktor

»Dét, sygeplejerskerne i vores bachelorprojekt alle påpeger, er, at de rigtig gerne vil have tid til at snakke mere med parrene, fordi samtaler om psykiske aspekter kan gøre en kæmpe forskel. Men sygeplejerskerne fortæller, at de tidsmæssigt er pressede af, at der sidder mange i venteværelset og tripper for at komme til,« fremhæver Lena Lauridsen.

Hun, Sandie Moesgaard Lauridsen og Pernille Barslev pointerer, at manglen på god tid hos sygeplejerskerne er særlig kritisk i forhold til de kvinder og par, der ikke har et netværk med familie og tætte venner, som er parate til at lytte og forstå den svære situation, parrene i fertilitetsbehandling gennemgår.

Før, under og efter

I det nye bachelorprojekt kommer de tre nyuddannede sygeplejersker med en række forslag til, hvordan vi i Danmark vil kunne – og burde – sætte ind med indsatser både før, under og efter fertilitetsbehandlingen.

Pernille Barslev, Sandie Moesgaard Lauridsen og Lena Lauridsen ser det blandt andet som vigtigt, at der bliver indført en screening af parrene, før de går i gang med selve fertilitetsbehandlingen. Det kan fx ske ved, at parrene udfylder et spørgeskema, så sygeplejersken ved den første samtale ved, om parret er særlig udsat og derfor har brug for ekstra opmærksomhed og omsorg fra behandlingsstedets side.

Desuden bliver der i eksamensopgaven som nævnt slået et stort slag for, at der generelt skal være mere tid til de samtaler, der er en del af fertilitetsbehandlingen. Her bør der ifølge de tre nyuddannede sygeplejersker være god tid til både kvinden og manden, da fertilitetsbehandling belaster begge køn – men ofte på hver sin måde.

Barsk rutsjebanetur

Hun og de to medstuderende mener også, det vil være på sin plads at ansætte psykologer til at indgå i samtaler med par i fertilitetsbehandling og aflaste sygeplejerskerne. Endnu et forslag er at kunne tilbyde samtaler med en præst. Dé muligheder får par i fertilitetsbehandling i blandt andet Norge og Sverige. Men den danske kultur og tradition er anderledes.

Endelig slår Pernille Barslev, Lena Lauridsen og Sandie Moesgaard Lauridsen fast, at det vil kunne minimere antallet af depressioner, indlæggelser og øvrige psykosociale følger af fertilitetsbehandling, hvis der også efter afsluttet fertilitetsbehandling blev tilbudt samtaler med den sygeplejerske, som parrene kender fra fertilitetsbehandlingen, og som har indgående viden om, hvordan fertilitetsbehandling påvirker de berørte.