Fortsæt til indhold

Erhvervsorganisation giver grønt lys til omfattende trafikplan

Interesseorganisationen Dansk Erherv opfordrer borgere og virksomheder til at deltage i dialogen om fremtidens mobilitet.

Samfund
Jyla

Dansk Erhverv er umiddelbart positivt stemt for den plan for fremtidens infrastruktur, som onsdag aften blev indgået blandt byrådets partier undtagen Venstre.

Planen skal fremme miljøvenlige transportmuligheder og reducere biltrafikken i Aarhus.

»Aarhus Kommunes initiativ er et vigtigt skridt mod en grønnere og mere bæredygtig fremtid. Det er derfor positivt, at byrådet også har fokus på at understøtte cykling, offentlig transport og grønne teknologier, så Aarhus derved kan få et godt udgangspunkt for at skabe en by, der både er miljøvenlig og fremmer borgernes livskvalitet,« siger Jesper Kronborg, branchedirektør i Dansk Erhverv i en pressemeddelelse.

Underdirektør i Dansk Erhverv, Aarhus er Marc Pererea Christensen, tidligere rådmand for de konservative, der er med i aftalen.

Dansk Erhverv betragter mobilitetsplanen som et vigtigt skridt mod en grønnere og mere bæredygtig fremtid, som gør byen mere miljøvenlig og fremmer aarhusianernes livskvalitet. Men en god inddragelse af borgere, erhvervsliv og foreninger, er vigtigt, understreger Jesper Kronborg, som opfordrer alle interesserede i at deltage i den kommende dialog.

»Det er vigtigt, at vi som erhvervsliv deltager aktivt i denne proces. Dansk Erhverv har for nylig udgivet et oplæg til en national grøn mobilitetsplan og vi ser sammen med vores medlemmer frem til at bidrage med innovative løsninger og støtte initiativer, der fremmer en mere effektiv og miljøvenlig transportinfrastruktur,« siger han.