»Jeg har hele tiden sagt, at jeg vil være kendt for min keramik«

Rundt omkring i Jylland står der nogle små damer med hver sin særprægede historie.
De er skæve. Nogle af dem er lidt fine på den. Andre mere tilbageholdende og forknytte. Nogle er temmelig glade for rosé. Andre har store ar på sjælen.
Fælles for dem er, at de indeholder fortællinger, som mange mennesker kan spejle sig i. Nogle stopper sågar undrende op og genkender sin egen livshistorie i damerne.

Historierne og ikke mindst damernes udseende stammer dog fra fra indersiden af keramiker Nina Barrets hoved, og de bliver formet af hendes hænder i værkstedet på Åstrupvej i Grenaa.

»Jeg har jo seks forskellige uddannelser, så jeg har mødt rigtig mange mennesker. Jeg tror, at damerne er lidt et mix af forskellige personer, jeg har mødt. Lige nu kører der en figur rundt i min hjerne. Kender du en Cecilia,« spørger Nina Barret, inden hun selv fortsætter.

»Jeg mødte en Cecilia for halvandet år siden, og hendes personlighed satte sig fast hos mig. Jeg ved ikke, hvordan hun kommer til at se ud, for hun kører rundt i min hjerne, så jeg kan ikke bygge hende endnu. Men hende skal jeg lave en dag,« konstaterer hun.

Anderledes kunst

Grunden til, at damerne er taget på Jyllandsrejse er, at Nina Barret er udvalgt som en af kunstnerne i den store årbog for kunst ’101 kunstnere’.

I beskrivelsen af kunstårbogen hedder det, at den byder på kunsthåndværk, keramik, glaskunst, tekstilkunst og alverdens hybrider side om side med klassiske malerier og skulpturer. Formålet er at vise alsidigheden. »101 unikke indblik i det, der tager form i kunstnernes atelierer. Et vindue ind til den mangfoldighed, der eksisterer i dansk kunst,« hedder det.

Den pulje er Nina Barret stolt af at være en del af.

»Jeg blev kontaktet af redaktøren, som syntes mine ting var så anderledes, så han spurgte, om jeg var interesseret i at være med. Det er en investering, for man skal selv sørge for professionelle billeder og tekst til bogen, men samtidig så er det så stor en pr, fordi den blandt andet kommer ud til alle de store gallerier,« fortæller Nina Barret.

Bryder grænserne

Men hun så også tilstedeværelsen i bogen som den perfekte anledning til at få bragt sin kunst ud over Djursland. Derfor satte hun en stribe af damerne i bilen og kørte uden decideret retning ud i Jylland med det formål at placere dem forskellige steder, hvor de kan vække opsigt og ikke mindst genkendelse, når kunstårbogen udkommer 12. september.

Nu står damerne så forskellige steder som på et vandrehjem i Silkeborg, en optiker i Vejle, et konferencecenter i Fredericia og hos en forretning på Aarhus Ø.

Snart sender Nina Barret også et par damer til henholdsvis Grønland og hendes eget hjemland Finland.

»Da jeg blev færdiguddannet som pottemager sagde jeg, at jeg ville blive kendt for min keramik, og hvis jeg skal være det, så kan jeg jo ikke kun blive her på Djursland. Jeg skal ud over grænserne,« griner Nina Barret.

Kreative hjerner

Når man kigger ned over Nina Barrets langstrakte cv er alsidighed et ord, der hurtigt kommer i hu.

Hun er egentlig uddannet udstillingsdekoratør i starten af 90’erne, men op igennem årtiet begyndte hun i højere grad at søge keramikkens vej med en grunduddannelse i keramik og senere uddannet pottemager fra pottemagerskolen i Sønderborg i 2000 og udlært hos den anerkendte finske keramiker Karin Widnäs.

Da hun flyttede til Danmark var Nina Barrets forventning, at hun uden videre kunne tage sine meritter som blandt andet underviser med sig fra Finland.
Det viste sig ikke helt så enkelt, og derfor har hun i Danmark arbejdet som både social- og sundhedshjælper og drevet vandrehjemmet i Gjerrild med sin mand.

Lige så stille har hun dog igen sporet sig ind på keramikken som den primære levevej; blandt andet som underviser på FOF.

I 2016 uddannede Nina Barret sig som kunstterapeut. En uddannelse hun i dag bruger i samarbejde med Norddjurs Kommune til at hjælpe sårbare unge med rehabilitering og personlig udvikling.

»Når jeg selv har arbejdet som vejleder, opdagede jeg, at jeg konstant fandt forskellige måder at gøre tingene på, og jeg spurgte også mig selv, hvorfor min hjerne fungerer sådan. Jeg følte, at jeg var meget anderledes, men det skyldes, at jeg altid forsøger at finde kreative løsninger. Det bruger jeg nu med de unge. Jeg spørger en masse ind til dem, men jeg siger aldrig til, at hvis du gør sådan og sådan, så lykkes du. De skal selv finde ud af det og opdage den der følelse af, at der sker noget, og de kan se noget i sig selv, som de aldrig har kunnet se eller forstå før. Det vil jeg gerne udbrede, for vi er alle sammen gode til et eller andet,« fastslår Nina Barret.

Op på scenen

Hendes eget håb er, at hendes medvirken i ’101 kunstnere’ kan være en slags springbræt til yderligere udbredelse af hendes tanker om kunsten.
Et nordisk samarbejde med forskellige talks og gæsteundervisninger er drømmen. Det vil samtidig være med til at understrege hendes egen personlige udvikling som keramiker og kunstner.

»Jeg håber, at den her bog kan være med til at bane vejen for, at jeg en dag kan stå på en scene og fortælle om kunst og min kunst. Set fra min vinkel. Alt jeg laver foregår på Djursland, men tænk hvis jeg kunne komme endnu længere ud. Jeg elsker jo at fortælle historier, og når jeg tænker tilbage på mig som ung, så var jeg ekstremt genert. Det tænker man ikke om mig i dag, og på den måde kan jeg genkende mig selv i mange af de unge, jeg arbejder med. Derfor vil jeg elske at stå på en scene og fortælle om, hvordan kunsten har givet mig den erfaring, jeg står med i dag,« siger Nina Barret.