Fare for salmonella-forgiftning: Kalder oksekød tilbage
I værste tilfælde kan en forgiftning medføre døden.
Der er risiko for salmonella i oksekød, der er solgt i hele landet.
Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Det drejer sig om kød fra Himmerlandskød i den udgave, der hedder Velsmag.
Den har et fedtindhold på 8-12 procenet og er pakket i pakker af 900 gram.
Kødet er produceret 07-08-2024 og har ’Sidste anvendelsesdato’: 14-08-2024
Symptomerne på infektion med Salmonella er diarré, mavesmerter, feber, hovedpine og eventuelt kvalme og opkast. Sygdommen kan vare fra få dage til flere uger.
Kontakt lægen
Ved alvorlige og vedvarende tilfælde opfordres man til at gå til lægen.
I værste tilfælde kan en salmonellaforgiftning betyde døden.
Tidligere på året blev over 50 personer ramt af salmonellaforgiftning - forårsaget af netop oksekød. Læs mere HER.
Læs mere om salmonella i fødevarer HER
Læs mere om infektion med salmonella HER
Produktet er solgt i Netto-butikker over hele landet
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt eller at kassere det, står der i pressemeddelelsen.