Kirstine Bille: »Han vil blive husket for sin varme og umiddelbare tilgang til arbejdet og livet«

»Det er omtrent 30 år siden, jeg mødte Kenneth Enrico Petersen for første gang. Som ung fuldmægtig i kultur- og fritidsafdelingen i Ebeltoft Kommune kom han ind i forvaltningen med lune og energi og en stor kærlighed til sit fagområde. Han var rundet af foreningslivet og livet igennem optaget af alle menneskers muligheder for at dyrke idræt.

Min kontakt til forvaltningen gik i begyndelsen gennem arbejdet i ungdomsskolen både som ansat og som bestyrelsesmedlem. Her mødte jeg Kenneths engagement i denne utroligt vigtige kommunale ungdomsbastion. Vi delte en forståelse for, hvad ungdomsskolen kan. Og da jeg var blevet valgt ind i byrådet først i Ebeltoft Kommune og siden Syddjurs, var vi sammen om at kæmpe for, at ungdomsskolen fastholdt en decentral struktur - også da sparetiderne ramte os i den sammenlagte Syddjurs Kommune.

Kenneth var en utroligt positiv person. Omstruktureringer og skift i ansvarsområder tog han imod uden at kny. Måske lidt Pippi-agtig: »Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg nok godt lære!«.

Således varetog han skiftende stillinger som Kultur- og fritidschef, dagtilbudschef og konstitueret Skole- og dagtilbudschef. Det vidner om skiftende direktioners dybe tillid til Kenneths evner til at løse også de helt svære ledelsesopgaver. Han svigtede aldrig. Til det sidste arbejdede Kenneth som leder af kommunens dagtilbud.

Han slog ikke ud med armene og sagde: »Her kommer jeg«. Han var stille og rolig, men fast i kødet. Altid med velunderbyggede argumenter i sine sagsfremstillinger, og efterfølgende superloyal overfor de politiske beslutninger, der så i sidste ende blev truffet.

Og inde bag alt det saglige var der jo bare Kenneth: lun og empatisk, nysgerrig og åben! Og når det kom til sport og idræt, var han særligt intens. Det handlede ikke kun om at være med; men frem for alt om ikke at tabe! Han løb, cyklede og spillede fodbold indtil kort før, sygdommen satte et stopskilt op foran ham.

Nogle siger, at man har fået fred, når man må give op efter et kræftforløb. Sådan tror jeg ikke, Kenneth så på det. Han var slet ikke klar til at give slip på arbejde, fritidsliv eller hverdagen med sin hustru Annette og livet med børnene og deres familier. Men sådan blev det!

Kenneth sagde alt for tidligt men trods alt fredfyldt farvel til denne verden på Hospice Djursland i fredags omgivet af sin nærmeste familie.

Jeg ønsker alle de efterladte styrke til at komme igennem de svære dage, der kommer med sorgen over tabet af en ægtemand, far, bror og bedstefar.

Jeg ved, at vi kommer til at savne ham i Syddjurs Kommune.«