Fortsæt til indhold

Aarhus Kommune har regnet 1,6 mia. kr. forkert

Aarhus Kommune mangler 1,6 mia. kr. at bygge for frem mod 2034, viser et anlægseftersyn. Det udfordrer byrådets kommende budgetforhandlinger.

Samfund
ddp

Har man gjort sig forhåbninger om skolerenoveringer, nye børnehaver, modernisering af plejehjem, nybyggede og stærkt savnede idrætsfaciliteter i Aarhus Kommune, så skal man lige trække vejret, før man læser videre.

Tirsdag har Aarhus Kommune udsendt en pressemeddelelse om, at kommunen mangler 1,6 mia. kr. at bygge for, i forhold til hvad man havde forventet.

Ved budgetforliget i 2023 besluttede man, at der skulle laves et anlægseftersyn for at tjekke, om der var balance mellem kommunens indtægter og udgifter på anlægsområdet. Det eftersyn er nu klart og er blevet fremlagt for byrådet, og det må være grum læsning for lokalpolitikerne.

Regnskaberne viser, at kommunen ikke får de indtæger ind til at bygge for, som man havde forventet, og derfor mangler der nu 1,6 mia. kr. til at bygge alle de ting, byrådet har besluttet frem til 2034.

Det er særligt grundsalget, der er gået helt i stå i Aarhus Kommune. Eftersynet peger på, at det skyldes udsving i generelle samfundskonjunkturer som for eksempel renteforhold, manglende udbud, langsom og unødig sagsbehandling samt politiske ønsker, der gør det svært at sælge grunde.

Derudover mangler der penge fra de såkaldte tilbagekøbsklausuler. Klausulerne vedrører historiske salg af kommunale grunde, hvor ejerne efter en årrække kan købe sig fri af en tilbagekøbsklausul, hvorved kommunen opnår en indtægt. Her har det været forudsat, at pengene ville komme tidligere, end det reelt har vist sig. Pengene kommer stadig ind, men senere end forventet, og derfor mangler pengene til at bygge for nu og her.

»Allerede sidste år så vi mørke skyer trække op på horisonten med meget færre grunde solgt og færre penge ind i kassen. Får vi ikke de penge ind, som vi regner med, ja så har vi også færre penge til at bygge for eksempel børnehaver, plejehjem, sikre klima og mobilitet og mange andre ting. Derfor satte jeg gang i et anlægseftersyn, som skulle endevende området og komme med forslag til, hvordan vi får bragt det her i orden. Det har vi fået, og derfor vil jeg drøfte med mine byrådskolleger, hvordan vi får det her løst. Det er en bunden opgave,« siger borgmester Jacob Bundsgaard (S).

Aarhus Kommune har i de seneste år ligget langt over anlægsrammen, der er et loft for, hvor meget kommunerne må bygge hvert år. I sidste års budget var der behov for at udskyde projekter for over 1 mia. kr., og noget lignende bliver tilfældet i dette års budget, hvorfor der – uanset de manglende indtægter – vil være behov for at prioritere i anlægsområdet for at undgå statslige sanktioner.

»Det er en alvorlig udfordring, vi står over for. Vi har et fælles ansvar i hele byrådet om at finde finansiering til de mange projekter, som vi allerede har lovet aarhusianerne at levere. Samtidig skal vi også realisere den mobilitetsplan, som er forudsætningen for, at aarhusianerne også om 10 år har en tilgængelig by. Hvis vi ikke kan udføre mobilitetsplanen i praksis, falder vores klimaløfter også, så det er et fælles ansvar, der skal løftes,« siger Nicolaj Bang, rådmand for Teknik og Miljø, som står for størstedelen af anlægsprojekterne.

Anlægseftersynet indgår i de kommende forhandlinger om kommunens budget for 2025-2028, og der vil være drøftelser med partierne om at finde en løsning frem mod det endelige budgetforlig, der ventes i slutningen af september.